Bageri mistænkt for at snyde for millioner før krak

Den krakkede bagerikæde Mejsners kan have snydt kreditorerne for millioner op til kædens krak.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Blev kreditorerne til den krakkede bagerikælde Mejsners snydt for millioner i tiden umiddelbart før kæden i januar krakkede?

Det mener konkursboets kurator, der netop nu undersøger, om værdier i konkursboet uberettiget blev flyttet over i det nye selskab bagerikompagniet.

Det skriver Sjællandske.

Frontfigur og ejer

Dan Mejsner var frontfigur og ejer for kæden og står ligesom de nye ejere af kæden overfor et retsopgør ovenpå krakket. Kurator mener nemlig, at der mangler mere end fem millioner kroner i selskabet.

Der er ifølge avisen tale om værdier, der i sag står i Bagerikompagniets lokaler.

Kurator Lene Andersen fra DreistStorgaard mener, at der er tale om skyldnersvig i sagen, hvor det nødlidende bageri ikke betalte sine leverandører for deres varer.

Mejsners var en lokalt forankret bagerkæde med bagerier og butikker i en lang række byer på Sjælland og Falster.


Nyhedsoverblik