Det vi har sammen

Bag om ghettolisten: Derfor findes den

Ringparken i Slagelse har været med på boligministeriets ghettoliste alle årene, siden den første liste kom i 2010. Foto: TV ØST

1. december kommer den årlige ghettoliste. To boligområder her fra landsdelen har været med på listen alle årene.

Siden 2010 har forskellige boligministerier offentliggjort en såkaldt ghettoliste.

Formålet med listen er først og fremmest at udpege de områder, der trænger til en særlig integrations-, beskæftigelses-, skole- eller politiindsats.

Det oplyser kommunikationschef, Mia Tang fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i en email til TV ØST.

Listen skal altså hjælpe områderne til at have fokus på de steder, hvor det halter. Det kan for eksempel være, hvis der er meget høj arbejdsløshed, for få unge under uddannelse eller en stor andel af beboere, som er dømt for vold eller salg af stoffer. 

Ghettoer kan få særlig støtte

For at hjælpe boligområderne til at arbejde sig ud af problemerne på listen, får de priviligeret adgang til visse støttemidler.

Områder på - eller meget tæt på - listen kan dermed aktuelt få støtte til at ændre af infrastruktuen og til at styrke koordineringen af den lokale indsats mod for eksempel kriminalitet. 

Agervang og Ringparken er genganere

På seneste ghettoliste fra december 2015 er 25 boligområder repræsenteret. Det er seks mindre end året før.

Her i landsdelen har Agervangskvarteret i Holbæk og Ringparken i Slagelse været repræsenteret på ghettolisterne alle årene.

Ladegårdsparken i Holbæk var med på listen i 2014, men røg af på den seneste fra december 2015.

Motalavejskvarteret i Korsør kom med på listen i 2014 og optrådte også sidste år.

Ringparken og Agervangen: Alle kriterier opfyldt

På den seneste ghettoliste fra december 2015, kan man se, at Ringparken i Slagelse og Agervangen i Holbæk opfylder alle fem kriterier, der skal til, hvis et område skal klassificeres som ghetto. Motalavejskvarteret opfylder fire ud af fem.

Det krav, der ikke er opfyldt på Motalavej, er kravet om, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

De udgør kun 44,2 procent af beboerne.

En ghetto opfylder mindst tre ud af fem af disse kriterier:

  • Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40%.
  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50%.
  • Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70% af beboere på 18 år og derover.
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50% af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55% af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App