Barn på ti måneder smittet med mæslinger

Et lille barn fra Køgeområdet er blevet smittet med mæslinger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En baby på ti måneder er smittet med mæslinger. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

Barnet har opholdt sig i en vuggestue og dagpleje, hvor der er risiko for, at andre børn, der heller ikke er vaccineret, har befundet sig. Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed udsendt information om smitterisiko og information om mæslinger til de institutioner, hvor barnet har opholdt sig.

Mæslinger 2
Læs også
Nye tilfælde af mæslinger - nu er der tale om et udbrud
Mæslinger 2
Læs også
Nye tilfælde af mæslinger - nu er der tale om et udbrud

- Styrelsen for Patientsikkerhed foretager altid smitteopsporing ved mæslingetilfælde og sikrer information og rådgivning for at undgå, at flere smittes, siger Bente Møller, overlæge og sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed.

quote Både vuggestuen og den pågældende dagplejer har allerede informeret forældrene om, at der har været mæslingesmitte og videregivet vores information om, hvordan de skal forholde sig

Bente Møller, overlæge og sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed

Ingen grund til bekymring

Styrelsen for Patientsikkerhed gør opmærksom på, at der ikke er grund til at bekymre sig, såfremt man ikke er blevet informeret om mæslingetilfældet.

- Både vuggestuen og den pågældende dagplejer har allerede informeret forældrene om, at der har været mæslingesmitte og videregivet vores information om, hvordan de skal forholde sig, siger Bente Møller.

Proceduren er i dag, at MFR-vaccinen gives i 15-månedersalderen som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Tilfældet giver dog ikke anledning til, at Sundhedsstyrelsen ændrer disse anbefalinger, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed. Det skyldes, at mæslinger på trods af de seneste enkelte tilfælde er en meget sjælden sygdom i Danmark, og at risikoen for at blive smittet generelt er lille.

Hvad er mæslinger?

Mæslinger er en meget smitsom sygdom, som både kan ramme børn og voksne, og i sjældne tilfælde kan sygdommen give alvorlige komplikationer såsom mellemørebetændelse, lungebetændelse eller hjernebetændelse.

Mæslinger
Læs også
Statens Serum Institut: Bliv vaccineret mod mæslinger
Mæslinger
Læs også
Statens Serum Institut: Bliv vaccineret mod mæslinger

Ifølge Statens Serum Institut kan man bære på mæslinger i 18 dage, inden man får tydelige symptomer. Har man symptomer på mæslinger, og er man ikke vaccineret eller har haft sygdommen, skal man ringe til sin læge. Man skal ikke møde op uanmeldt, da mæslinger er meget smitsomt, og man dermed risikerer at smitte andre i venteværelset.

Hvis man er vaccineret eller er immun, fordi man tidligere har haft mæslinger, skal man ikke foretage sig noget.

SYMPTOMER PÅ MÆSLINGER:

Personer, som ikke er immune mod mæslinger, bør være opmærksomme på symptomer på sygdommen i op til 18 dage efter hjemkomst.

 

De typiske symptomer er:

 

- Høj feber

 

- Kraftig forkølelse

 

- Røde øjne

 

- Hoste

 

- Efter nogle dage med bedring på ny høj feber samt et rødt prikket udslæt, som starter i ansigtet og breder sig ned over kroppen. Udslættet vil typisk ”flyde sammen”.

 

Hvis man mistænker at være blevet smittet, skal man ringe til sin egen læge eller vagtlæge, så man kan blive undersøgt uden at udsætte andre for smitte.

 

Kilde: Statens Serums Institut

Mæslingeudbrud

Det nye tilfælde er det sjette tilfælde af mæslinger inden for den sidste måneds tid. Statens Serum Institut mener, at der er tale om et udbrud.

To ud af de seks tilfælde er blandt andet kommet med hjem fra to seperate skiferier i Val Thorens i de franske alper

Mæslinger
Læs også
Lægeformand efter smitte med mæslinger: Bevar den sunde fornuft
Mæslinger
Læs også
Lægeformand efter smitte med mæslinger: Bevar den sunde fornuft

Det er otte år siden, at Danmark sidst oplevede et stort udbrud af mæslinger. Her blev mere end 80 personer smittet.

- Det er svært at sige, om vi når op på det antal i det aktuelle udbrud. Men jeg ville ikke være overrasket, hvis vi ser flere tilfælde i den nærmeste fremtid, sagde Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge på Statens Serum Institut i sidste uge.

Det er gratis for alle at få en MFR-vaccine, som sikrer imod smitte.


Nyhedsoverblik