Det vi har sammen

Babette: Jeg tror ikke på, at vi får stjernen i år

Køkkenchef hos Babette i Vordingborg, Patrick Godborg Foto: TV ØST

Onsdag bliver spændingen udløst, når Michelin-stjernerne bliver uddelt. Men hos Babette i Vordingborg tror de ikke på stjernerne i år.

I morgen bliver spændingen udløst, når den flotteste hæder indenfor gastronomi bliver uddelt. 

Og igen i år spår man blandt andre Babette i Vordingborg til at være en mulig kandidat til en af de berømte stjerner.

- Jeg håber da meget på, at vi får stjernen, siger Patrick Godborg, der er køkkenchef hos Babette.

Der er dog et lille men.

- Jeg tror ikke på, at vi får stjernen i år. Den ville være rar at få, men jeg tror ikke, vi har haft besøg. 

Jeg har ikke haft nogen mavefornemmelse omkring det,  så jeg har ingen forhåbninger for i morgen

Patrick Godborg, køkkenchef hos Babette i Vordingborg

Hvorfor ikke? 

- Jeg har ikke spottet nogen, som har haft "Michelin-inspektør-adfærd" hernede, siger Patrick Godborg.

Opmærksom på eneren

Babette har ellers kigget efter en inspektør, som Micheling-guiden kalder dem, der vurderer maden. Er der en ener? Er der et spøjst bord, som Patrick Godborg siger? Eller er der en, som stiller sjove spørgsmål?

- Alle sådan nogle ting, lægger man mærke til, men jeg har ikke haft nogen mavefornemmelse omkring det,  så jeg har ingen forhåbninger for i morgen, siger Patrick Godborg.

- Personligt for mig ville det betyde rigtig meget. Det har altid været en drengedrøm, siden jeg startede i lære, at få en Michelin-stejerne. Det har ikke været muligt indtil nu, men nu er muligheden der. Så vi går uofficielt efter en. Det ville være en bonus, men det er ikke noget vi har brug for. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App