Babette er mester i lokale råvarer

Med en ret, som de havde valgt at kalde ’Tyrekalv og kærlighed’, samlede Babette flest point af alle i finalen. Spisestedet skal nu repræsentere Region Sjælland i den store landsfinale den 2.-4. september i Aarhus. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Restaurant Babette fra Vordingborg kan nu kalde sig regional mester i brugen af lokale råvarer her i regionen.

Restaurant Babette kan nu kalde sig for Sjællands bedste restaurant i brugen af lokale råvarer.

På Kokkescenen i Øksnehallen på Vesterbro i København kæmpede restauranterne Elmely Kro, Det gamle Røgeri og Babette ved kokkekonkurrencen Local Cooking. Og efter en intens dyst kokkene imellem, står Babette tilbage som vinder af den ærefulde titel.

- Det betyder meget for os. Vores region har så mange lækre råvarer at byde på, så jeg er bare stolt over, at vi nu er den restaurant i vores region, som formår at bruge de skønne råvarer på den mest interessante og velsmagende måde,” siger Patrick Godborg, der er køkkenchef hos Restaurant Babette. 

Med sejren kan Patrick Godborg og Restaurant Babette nu se frem til at deltage i finalen ved Local Cooking, som finder sted under Food Festival i Aarhus den 2.-4. september. Her skal Babette dyste mod vinderne af de andre regionale Local Cooking konkurrencer.

- Det bliver fedt. Der er virkelig nogle dygtige kokke imellem, så det bliver en kæmpe udfordring. Men jeg er sikker på, at vi har nogle gode muligheder for at vinde, siger Patrick Godborg.

Local Cooking er en tre år gammel konkurrence, som går ud på, at regionale restauranter dyster om at lave den bedste ret af lokalområdets råvarer og ingredienser. Retterne bliver herefter bedømt af et nøje udvalgt dommerpanel, som tæller både kokke og madfaglige eksperter.

Et af kriterierne for at deltage er, at mindst 75 procent af retten består af råvarer produceret inden for regionens grænser. Efterfølgende vil restauranterne have konkurrenceretterne på menukortet i de næste 4-6 uger, så sultne gæster fra ind- og udland kan smage retterne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App