I Holbæk Kommune sidder en familie og forbereder sig på, at deres 10-årige, autistiske søn skal flytte.
For 10-årige August skal anbringes uden for hjemmet.
Forældrene Nikita og Daniel Kamprad har ellers længe kæmpet for at få et dagbehandlingstilbud til August i stedet for den specialklasse i en almindelig folkeskole, som han går i nu. Men det har Holbæk Kommune ikke vurderet, var en løsning.
Vi har utallige eksempler på, at man sætter ind for sent, og det går galt
Kommunen har i stedet sat specialpædagogisk støtte ind i hjemmet og ladet ham fortsætte i folkeskolen. Nu er August dog så dårlig, at han er selvmordstruet og på antipsykotisk medicin. Han truer også familien, og derfor ser de nu ingen anden udvej, end at anbringe ham frivilligt uden for hjemmet.
Ifølge Autismeforeningen er det langt fra første gang, de hører om den slags sager.
- Vi har utallige eksempler på, at man sætter ind for sent, og det går galt, siger landsformand for Autismeforeningen Heidi Thamestrup til TV ØST.
Klassisk at børn smelter ned
Landsformanden kender også til Augusts sag.
Hun mener, Holbæk Kommune burde have undersøgt mere om autisme. For det er helt almindeligt, at autister - ligesom August - virker dygtige og velfungerende i skolen, men reagerer, når de kommer hjem.
- Hvis de (Holbæk Kommune, red.) havde vidst noget om autisme, eller havde undersøgt noget med autisme, så ville de også meget hurtigt have fundet ud af, at når forældrene siger, som de gør, er det, fordi August overkompenserer i skolen. Det er en helt klassisk situation på den måde, at børn smelter ned, når de kommer hjem og giver slip på det hele, siger Heidi Thamestrup.
Systemet forkert skruet sammen
Autismeforeningen mener, en del af forklaringen på de mange sager som August kan skyldes, at skoleledere har særlige interesser i at beholde elever med særlige behov i de almene folkeskoler.
- Systemet er forkert skruet sammen. Lige nu ser vi, at det er skolelederen, som skal bevilge penge og visitere til et andet tilbud. Hvis skolelederen sender August til et andet tilbud, så er det skolelederen, der skal sende penge ud af hans kasse og over til et andet tilbud, og der ser vi, at skolelederne går over stregen for at holde på pengene, forklarer Heidi Thamestrup.
Hun mener, at det også er derfor, Autismeforeningen ser flere af den slags sager.
- Det er, fordi kommunerne selv sidder med magten til at gøre noget ved det, siger hun.
Kommune beklager
Ifølge chef for Læring og Trivsel i Holbæk Kommune, Julie Becher, er sagen om August og hans forældre ulykkelig.
- Jeg er nu sikker på, vi finder et godt sted til ham, og at der kommer den ro på ham og hans familie, som der er brug for, sådan så vi også sammen kan samarbejde om at finde en rigtige støtte til August fremadrettet, siger hun.
Artiklen fortsætter under videoen.
Hun beklager samtidig, at August ikke er blevet sendt i et dagbehandlingstilbud, som er specialiseret i autister.
- Vi har lagt den viden, vi havde fra det specialiserede undervisningstilbud, han fik sammen med dét, at forældrene faktisk havde rigtig gode forældrekompetencer. De to ting tilsammen har vi fagligt vurderet var nok for August. Det har det så vist sig ikke at være, det skal jeg beklage meget, lyder det fra Julie Becher.
Behøvede ikke at skulle væk hjemmefra
Ifølge Nikita og Daniel Kamprad er deres søn nu i så dårlig forfatning, at de ikke længere ser andre muligheder end den frivillige anbringelse. Men det havde ikke behøvet at komme der til, mener de.
- August havde ikke behøvet skulle væk herhjemmefra, hvis vi havde fået et dagbehandlingstilbud, som vi havde bedt om, siger Daniel Kamprad, der er far til August.
Forældrene har nu bedt om en frivillig anbringelse af deres søn udenfor hjemmet, og er ved at se på mulige døgnbehandlingssteder sammen med kommunen.
