Autismecenter kræver for høj betaling: Nu ændres reglerne

Gennem flere år har Autisme Center Vestsjælland opkrævet for mange penge fra beboere, som bliver transporteret i stedets busser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboerne på Autisme Center Vestsjælland blev afkrævet alt for høje beløb for at blive fragtet rundt af stedets busser.

Det kom mandag frem i Sjællandske, hvor Slagelse Kommunes handicap- og psykiatrichef, Thomas Knudsen, erkendte, at loven overtrædes, når stedet lader beboere betale for høje beløb for at blive transporteret rundt.

Hans melding om kommunens praksis på området, først ændres fra januar 2017, vakte voldsom kritik. Både på hos læserbrevspalterne hos Sjællandske og på TV ØSTs egen Facebookside.

Læs også: Autismecenter bryder loven: Tager overpris for buskørsel

- Når vi køber en bus til at transportere borgere til nogle ting, som er borgerønsker, har vi regnet den samlede driftsudgift ud og fordelt på borgerne. Men det siger lovgivningen, at vi ikke må, udtalte Thomas Knudsen

Skulle først ændres i 2017

Derfor var planen først at ændre praksis med virkning fra januar 2017.

Men nu oplyser Thomas Knudsen over for avisen, at måden beboerbetalingen regnes ud på ændres med det samme.

- Vi er i gang, og nogle steder er ændringerne allerede sket. Selvfølgelig gør vi det ikke først til nytår, siger handicap- og psykiatrichefen.

Beboerne betaler et beløb for buskørslen, som svarer til udgifter til vedligehold af køretøjer plus brændstof og andet. 


Nyhedsoverblik