Asylansøger udvist efter overfald

En 24-årig mand er blevet idømt 60 dags fængsel og udvisning efter overfald med kosteskaft. Foto: TV ØST

Ved Retten i Næstved blev det i går besluttet, at en 24-årig asylansøger fra Libyen skal 60 dage bag tremmer og udvises fra Danmark.

En 24-årig mand fra Libyen skal nu sendes tilbage til sit hjemland. Ved Retten i Næstved blev han onsdag fundet skyldig i grov vold og forsøg på grov vold mod en anden asylansøger. Det skriver Sjællandske.

Den 10. juli overfaldt den 24-årige mand en 25-årig mand fra Marokko med et kosteskaft. Og den handling sender ham nu ud af landet, og så skal han afsone 60 dage i fængsel. Ydermere har han fået indrejseforbud i fire år. 

Vidner: Udvist blev provokeret 

Anklager fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi Anders Lunden Kjeldsen havde ellers procederet for en straf på fem måneder. Dette fandt dommeren og de to domsmænd ikke grundlag for. Forinden kosteskafts-ovetrfaldet var den 24-årige blevet provokeret i sådan grad, at retten vurderede, at hændelsen var under formidlende omdstændighed. 

Ifølge vidner havde den 25-årige provokeret den 24-årige ved at kalde hans mor for en luder. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App