Asylansøger sigtet for vold mod medarbejdere

Politiet har droppet sigtelsen mod tre medarbejdere i teltlejren i Næstved. Nu rejser politiet i stedet tiltale mod den ”forurettede”.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tilbage i maj blev teltlejren i Næstved centrum for en opsigtvækkende video. Her blev en 34-årig syrisk asylansøger lagt i benlås af tre medarbejdere – heriblandt den nu tidligere lejrchef Kent Nielsen.

Efter episoden blev lejrchefen afskediget og sigtet for vold. En sigtelse Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nu har droppet.

Den 34-årige asylansøger, der blev lagt i benlås, er nu selv sigtet for vold og trusler om vold mod medarbejdere i teltlejren. En tiltale der kommer på bagrund af det, der er sket, forinden han blev lagt i benlås. Det fortæller advokaturchef Michael Boolsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Vi har afhørt flere personer i sagen, og ud fra vores samlede oplysninger, har vi valgt at rejse tiltale, siger Michael Boolsen.

Han understreger, at de tre medarbejdere i teltlejren handlede i nødværge, og at politiet derfor har valgt at droppe sagen.

Er blevet udvist

Den 34-årige asylansøger fra Syrien er allerede blevet udvist fra Danmark, og han har fået forbud mod at komme ind i Danmark de næste seks år. Det har Retten i Næstved besluttet.

Han blev anholdt af politiet den 16. maj, hvor efter han blev varetægtsfængslet i fire uger. Siden har han boet på et asylcenter i Vestjylland.

Nu har han så fået en ny tiltale om vold, der også skal for Retten i Næstved. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan ikke oplyse noget om, hvornår det sker.   


Nyhedsoverblik