Arbejdsulykke på Novo Nordisk: To personer oversprøjtet med kemikalier

Foto af Novo Nordisk-fabrikken i Kalundborg. Foto: Novo Nordisk

Arbejdstilsynet undersøger en hændelse på Novo Nordisk i Kalundborg mandag morgen, hvor to personer blev ramt af kemikalier.

En 28-årig mand fra Høng og en 43-årig kvinde fra Hvidovre blev mandag morgen kørt til behandling på skadestuen, efter de ved en arbejdsulykke var blevet oversprøjtet med et kemikalie.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har ikke informationer om, hvilket kemikalie, der var tale om, men der skulle være tale om en base, der kan ætse ligesom syre.

En af personerne havde fået lidt base i øjnene, og derfor blev sagen taget meget alvorligt, og der blev ringet til 1-1-2.

Ulykken skete på Novo Nordisk-fabrikken i Kalundborg, hvor der blandt andet fremstilles medicin.

Politiet kan ikke sige, hvorfor ulykken opstod, men oplyser, at arbejdstilsynet undersøger ulykken nærmere.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App