Arbejdstider får ansatte i Beredskabsstyrelsen til at smutte

Foto: TV ØST

De har svært ved at få tingene til at hænge sammen i Beredskabsstyrelsen Sjælland. En ny vagtordning har fået flere til at sige op.

Tidligere har de ansatte i Beredskabsstyrelsen Sjælland haft mulighed for at tage 24-timers vagter, men dette er nu en saga blot.

For et år siden trådte en ny vagtordning nemlig i kraft, og med den kom der en såkaldt 11-timers regel. Det betyder, at de ansatte er tvunget til at holde fri 11 timer før og efter en 12-timers vagt.

Det skriver Sjællandske.

Store konsekvenser

Tillidsrepræsentanten hos Beredskabsstyrelsen i Næstved siger til Sjællandske, at de nye arbejdsforhold har fået store konsekvenser for de ansatte, der ikke længere har tid nok til at løse de vigtige opgaver. Og så gør de nye arbejdstider det svært for de ansatte at passe deres job ved siden af.

Det har fået flere ansatte til at tage smide håndklædet i ringen:

- Jeg ved, at mange søger væk. Det er nok meget realistisk, at det er i hvert fald halvdelen, siger Jacob Hjort, der er tillidsrepræsentant for mellemledergruppen, til Sjællandske.

Den nye vagtordning betyder også, at de ansatte er gået op i timer. Nu skal de fleste arbejde 42 timer om ugen i stedet for 37 timer. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App