Apotekerforening råber vagt i gevær: Økonomimodellen skal opdateres

Siden den nye apotekerlov trådte i kraft er der kommet 15 nye apotekere til i Region Sjælland. Men det øger konkurrencen mellem apotekerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er to år siden, den nye apotekerlov trådte i kraft.

Og det har betydet 15 nye apoteker i Region Sjælland.

Men flere apoteker betyder også mere konkurrence, lyder det fra Anne Kahn, der er formand for apotekerforeningen.

-Medicin og rådgivning er vigtigt for mange mennesker, og derfor er det en god ting, at det er blevet lettere at komme på apoteket. Vi skal hele tiden udvikle os for at leve op til folks forventninger, og de mange nye apoteker er et led i den udvikling. Den øgede konkurrence apotekerne imellem har også ført til øgede åbningstider og et endnu større fokus på service, siger hun i en pressemeddelelse.

quote Vi er nødt til at råbe vagt i gevær, fordi vi meget nødigt vil stå i en situation, hvor apoteker er nødt til at lukke og slukke

Anne Kahn, formand for apotekerforeningen

Opdatering er nødvendig

Den øgede konkurrence har endnu ikke betydet, at nogle apotekere har måttet dreje nøglen om. Men for at forhindre, at det skulle ske, mener Anne Kahn, at den økonomiske model, som apotekerne bliver styret efter, skal opdateres.

 - Vi er nødt til at råbe vagt i gevær, fordi vi meget nødigt vil stå i en situation, hvor apoteker er nødt til at lukke og slukke, så borgerne pludseligt skal længere efter deres medicin. Hvis vi skal holde fast i den høje tilgængelighed, som vi har i hele landet, så kræver det, at økonomimodellen laves om. En fast økonomisk ramme kan ikke hænge sammen med den store stigning i antal nye apoteker, siger Anne Kahn.

Der er i alt 434 apoteker i Danmark, heraf to internetapoteker. De 66 ligger i Region Sjælland. 11 af de 15 nye apoteker i Region Sjælland åbnede i det første år efter lovændringen.


Nyhedsoverblik