Det vi har sammen

Antallet af juleindbrud er fortsat lavt i forhold til 2015

Foto: Arkivfoto

Antallet af indbrud i julen er foreløbig 34,1 procent lavere end sidste år. - Glædeligt, mener politiet.

Færre familier er i år kommet hjem fra jul til endevendte boliger, der er tømt for værdier, end sidste år.

 I perioden fra 20. december til og med 24. december har politiet i år modtaget 464 anmeldelser om indbrud mod 704 sidste år. Det er et fald på 34,1 procent.

Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet.

Ser man alene på juledøgnet 24. december, er der også sket et fald fra 185 til 136 - eller et fald på 26,5 procent.

Der tegner sig et billede af en jul, hvor langt færre er udsat for indbrud, og det er virkelig glædeligt

Lars Mortensen, Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter

Det er stadig især nordsjællænderne, der har haft uønsket besøg i julen. Her er der foreløbig anmeldt 70 indbrud.

Hold øje med naboens bolig

Bornholmerne, der traditionelt slipper nådigt og sidste år ikke havde et eneste indbrud i julen, må se den gode statistik ødelagt. Her har tyveknægte været på besøg i et enkelt hjem.

Erfaringen viser, at antallet af anmeldelser vil stige de kommende dage, når folk for alvor vender hjem fra juleferien. Alligevel glæder udviklingen politiet. 

Læs også Indbrudstyve stjal julegaver og skydevåben

FEM GODE RÅD MOD INDBRUD

Politiet har følgende gode råd til at forsøge at undgå indbrud, når man skal forlade sit hjem i længere tid:
  • Fjern dine værdier fra vinduerne, så tyven ikke spotter dem.
  • Lad det rode lidt i haven og efterlad gerne opvask i køkkenet.
  • Brug tænd/sluk-ure til lys og radio.
  • Træk gardinerne for i soveværelset, men ikke i hele huset.
  • Fortæl dine naboer, hvornår du er væk, så de kan nabohjælpe dig

- Der tegner sig et billede af en jul, hvor langt færre er udsat for indbrud, og det er virkelig glædeligt, siger vicepolitiinspektør Lars Mortensen, Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter i en pressemeddelelse.

- Men det er ærgerligt og en ubehagelig oplevelse at få ubudne gæster - og jeg opfordrer til, at man holder øje med sine naboers boliger, hvis de er væk i julen, fortsætter han.

Her har tyveknægtene været på besøg i julen

Se her, hvordan de foreløbig 464 indbrud fordeler sig på politikredsene:
  • Nordsjælland - 70.
  • Fyn - 53.
  • Københavns Vestegn - 52.
  • Østjylland - 52.
  • Syd- og Sønderjylland - 52.
  • Sydøstjylland - 51.
  • København - 44.
  • Sydsjælland og Lolland-Falster - 33.
  • Midt- og Vestsjælland - 23.
  • Midt- og Vestjylland - 20.
  • Nordjylland - 13.
  • Bornholm - 1.

Kilde: Rigspolitiet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App