Det vi har sammen

Antallet af bæltefikseringer i Region Sjælland er faldende

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er færre længervarende bæltefikseringer i psykiatrien.

Færre personer i den sjællandske psykiatri bliver bæltefikseret i mere end otte timer, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Der skal bruges så lidt tvang som muligt i den danske psykiatri, og det går den rigtige vej – også i Region Sjælland.

En ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser nemlig, at andelen af bæltefikseringer er faldet med 12 procent fra juli 2015 og frem til juni i år.

Hele landet oplevet en nedgang i bæltefikseringerne og brug af tvang, og det vækker glæde hos Sundhedsstyrelsen.

- Vi er tilfredse med den positive udvikling på landsplan mod brug af mindre tvang og det fortsatte fald i antallet af personer, der bæltefikseres i psykiatrien, siger sektionsleder Kirsten Hansen i en pressemeddelelse.

Vil halvere tvang

I Region Sjælland er brugen af alle former for bæltefikseringer faldende – korte på under to timer så vel som lange på over otte timer. På landsplan er der derimod sket en stigning i de korte bæltefikseringer.

- Stigningen i de kortere bæltefikseringer afspejler formentlig det igangværende arbejde med at reducere langvarige bæltfikseringer ved at forsøge at løsne bæltefikseringerne tidligere. I nogle tilfælde kan det medføre, at de længere bæltefikseringer bliver erstattet af flere kortvarige, siger Kirsten Hansen.

Alle regioner har sat sig et mål om at halvere brugen af bæltefiksering og andre former for tvang frem mod 2020.   

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App