Antallet af bæltefikseringer i psykiatrien styrtdykker

Det er lykkes en psykiatrisk afdeling i Vordingborg at undgå bæltefikseringer i over et år. Foto: Arkiv. TV ØST

På en afdeling på det psykiatriske sygehus i Vordingborg er det mere end et år siden, der sidst er brugt bæltefiksering mod en patient. At tale pænt er et af redskaberne.

Igennem flere år har personalet på de psykiatriske afdelinger i Vordingborg øvet sig i at gøre tingene lidt anderledes. Og det har virket.

- Vi har lige snakket med nogle patienter om det. Og de siger, det er måden vi snakker med dem på, der gør den helt store forskel, siger Connie Annette Pedersen, afdelingssygeplejerske på afsnit S1 i Vordingborg.

Det er ikke sådan længere, at man kommer ind i et system, man skal tilpasse sig. Nej, vi tilpasser os det patienten har brug for

Connie Annette Pedersen, afdelingssygeplejerske på afsnit S1 i Vordingborg

Ned med antallet

I årene 2011-2013 var der i gennemsnit 67 bæltefikseringer på afdeling S1 med 10 sengepladser. Det tal skulle bringes ned. Og det er det blevet. Gennem de sidste 14 måneder er der ikke brugt bæltefiksering på den afdeling overhovedet.

- Det er ikke sådan længere, at man kommer ind i et system, man skal tilpasse sig. Vi tilpasser os det, patienten har brug for. Så det det er en helt omvendt tankegang. Det gælder om at fylde viden på, så personalet kan handle anderledes, end de har gjort tidligere. Det handler om at uddanne personalet og vise dem retningen for, hvad de skal gøre, forklarer Connie Annette Pedersen.

Berolignede velkomststue

Afdelingen har forsøgt med helt konkrete tiltag. Når en patient bliver indlagt, er der indrettet en velkomststue med et særligt beroligende miljø. Der er en kuglemadras, et rullegardin, så man kan lukke omverdenen ude, og der er mulighed for at høre beroligende musik. 

Læs også Stol på psykiatrisygehus bringer antallet af bæltefikseringer ned

- Vi gør meget ud af det første møde. Og lige gyldigt hvor pressede de er, og om de måske råber, så skal vi forstå hvilken situation, de er i. Der skal man være godt sammenspillet som personale for at tackle det roligt, forklarer Connie Annette Pedersen.

Stillealarm

Andre helt konkrete ændringer er, at der bliver brugt såkaldte stillealarmer. Det vil sige, at personalet på forhånd har kontaktet kollegaer, der kan komme og hjælpe, hvis de forudser en situation, der kan spidse til. På den måde undgår de en høj alarm, der både stresser personalet, de andre patienter og den patient, der er årsag til, at alarmen blev udløst.

At vi respekterer, at de er eksperter på deres liv og vi er hjælpere

Connie Annette Pedersen, afdelingssygeplejerske på afsnit S1 i Vordingborg

Lidt i samme boldgade er der oprettet et såkaldt interventionsteam. Her kan personalet i god tid tilkalde hjælp til patienter, hvor de forudser, der kan opstå en konflikt.

- Så kommer der trænede kompetente medarbejdere for at løse en situation uden af bruge tvang, forklarer Connie Annette Pedersen.

Mange fikseringer andre steder

Tallene taler for sig selv. I hele Psykiatrien Syd, der dækker psykiatrisk behandling for borgere i Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommuner, var der 95 bæltefikseringer i 2016. Det faldt til 50 i 2017, og i det første halve år af 2018 har der været 15.

I hele psykiatrien i Region Sjælland var der 438 bæltefikseringer i 2016. I 2017 var tallet 478, og i det første halve år i 2018 har der været 267 bæltefikseringer.

Stabilt personale

Personalet er blevet efteruddannet løbende. Og der har gennem en årrække været meget få udskiftninger. Og det betyder noget, at personalet kender hinandens stærke og svage sider.

- De gode resultater er hele personalegruppens fortjeneste også på de andre afsnit. Vi samarbejder tæt på tværs, og alle skal være indstillet på at nedbringe tvangen. Afdelingssygeplejersken og andre ledere kan ikke gøre det alene. Det kræver velvilje og engagement fra hele gruppen, siger Connie Annette Pedersen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App