Det vi har sammen

Ansatte i sjællandske kommuner er de sygeste i landet

De kommunalt ansatte i vores sendeområde melder sig oftere syge, end i resten af landet, viser en undersøgelse. Foto: Colourbox

TV ØST's område er det blandt de otte TV 2-regioner, hvor sygefraværet er højst blandt de kommunalt ansatte.

Jyder er raskere end fynboer og sjællændere.

Det er i hvert fald det billede, der tegner sig, når man ser på en opgørelse, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) står bag.

Her viser det sig faktisk, at netop de kommunalt ansatte her i TV ØST's område har det højeste gennemsnitlige sygefravær, hvis man sammenligner med de øvrige TV 2-regioner. 

Læs også Lå skidt i statistikken: Nu er de ansatte i Kirsebærhuset kun syge halvanden dag om året

Medarbejderne i kommunerne omkring hovedstaden og på Bornholm følger dog tæt efter.

Samtidig er medarbejderne tilsyneladende lidt sjældnere syge i de fynske kommuner, og endnu sjældnere i de jyske.

Herunder kan du se listen over det gennemsnitlige sygefravær blandt kommunalt ansatte i de otte TV 2-regioner.

SYGEFRAVÆR
TV ØST - 12,7
TV 2/Bornholm - 12,4
TV 2 Lorry - 12,4
TV 2 Fyn - 12,1
TV2 ØSTJYLLAND - 11,6
TV2 Nord - 11,5
TV SYD - 11,4
TV MIDTVEST - 11,0

Tallene fra VIVE er lavet på baggrund af sygefraværet i 2016 og er opgjort i dagsværk.

Tip os Har du et godt tip?