Ansatte i Ringsted oplever i stigende grad mobning og trusler om vold

Antallet af ansatte i Ringsted Kommune, som oplever mobning og trusler om vold, er steget siden 2015. Uacceptabelt, lyder det fra borgmesteren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af medarbejdere, der har været udsat for mobning, er steget fra fire til 16 procent i Ringsted Kommune. 

Det viser resultatet af den seneste arbejdspladsvurdering for medarbejderne i kommunen, skriver DAGBLADET Ringsted. 

- Jeg må indrømme, at jeg blev lidt rystet, da jeg læste resultaterne af den seneste elektroniske arbejdspladsvurdering for medarbejderne i Ringsted Kommune. Det er meget bekymrende, at der er en stigning i både antallet af trusler om vold og i sager om mobning, siger Mette Ahm-Pedersen (S) til avisen. 

264 har været udsat for vold

quote Det er uacceptabelt, at der er så mange kommunale medarbejdere, der bliver truet og udsat for for vold på deres arbejdsplads.

Henrik Hvidesten (V), borgmester

Undersøgelsen er fra februar i år, hvor 1.897 kommunale medarbejdere deltog, hvilket svarer til 80 procent af den samlede medarbejderstab i kommunen. 

Og resultaterne viser, at siden sidste undersøgelse i 2015 er antallet af ansatte, der har været udsat for mobning steget fra fire til 16 procent. 

Samtidig er antallet af trusler om vold steget fra 15 til 17 procent. Antallet af medarbejdere, der har været udsat for fysisk vold er nået op på 264 personer, som er en stigning fra 11 til 14 procent. 

- Det er uacceptabelt, at der er så mange kommunale medarbejdere, der bliver truet og udsat for for vold på deres arbejdsplads. Også stigningen i antallet af sager om mobning kræver handling og det vil i første omgang blive drøftet i vores Hoved-med-udvalg, siger Henrik Hvidesten (V), borgmester, til avisen.


Nyhedsoverblik