Det vi har sammen

Anklagers nye oplysninger: Tiltalte havde liste med terrordømte

Tegning af Anne Gyrite Schütt

Der er fundet et brev sendt fra en terrordømt mand sendt til Kundby-pigen. Og så er der også fundet en seddel med en række navne på dømte terrorister.

I dag kommer der svar på, om anklageren i Kundby-sagen får lov til at fremlægge nye beviser. 

Kristian Kirk, anklager i sagen, fortæller i Retten i Holbæk, at det er dokumenter, som politiet fik fat i den 2. maj.

Dokumenterne er tilsyneladende fundet i Vestre Fængsel, hvor pigen har siddet. Her er der fundet et brev sendt fra en terrordømt mand til den tiltalte pige. 

- Hvornår er brevet skrevet, spørger retsformanden.

- Det er uvist, siger anklager.

- Men hun skulle have modtaget det, mens hun sad på Grenen. 

Seddel med dømte terrorister

Derudover er der fundet to breve, men anklager kommer ikke ind på indholdet af dem. Det vil først ske, hvis han får lov at bruge det i sagen. De to breve er svar fra pigen på det brev, hun modtog fra den terrordømte mand. De er fundet i hendes celle. Der er også fundet en lille seddel, som er dateret til 30. april 2017.

- Det er refleksioner over pigens egen situation, fortæller Kirk. Hun skriver om, "hvad sandheden er". 

Der er også fundet en seddel med en række navne på folk, som er dømt i danske terrorsager. Den er fundet i pigens sko. Kristian Kirk mener, hun derfor ønskede at tage kontakt til nogle af disse personer.

- Det underbygger, at der er terrorforsæt. Det er ikke bare spil for galleriet.

Der kommer svar på, om anklageren må fremlægge yderligere oplysninger i Kundby-sagen klokken 15. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App