Sag om brand i stubmølle: Anklager vil fremlægge nye beviser om sex med mindreårig

Udover ildspåsættelse på møllen i Holbæk er en 17-dreng tiltalt for at have haft sex med en mindreårig. Anklager vil fremlægge nye beviser i den sag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vidste en nu 17-årig dreng, at den pige, han dyrkede sex med, var 14 år gammel? Det er et af de spørgsmål, der i retten i Holbæk i dag, fredag, var under afklaring.

Den 17-årige forklarede torsdag i retten, at han var sikker på, at pigen var 16, da han sammen med hende. Det seksuelle forhold blev filmet af en anden dreng, der også sidder på anklagebænken.

Skrev sammen over Facebook

Anklageren i sagen mener ikke, at det er rigtigt, at den unge mand ikke var bekendt med pigen egentlige alder. Og hun fortalte i retten, at hun var kommet i besiddelse af nye beviser, der skulle kaste lys over sagen.

Hun forklarede i retten, at beviserne var facebook-kommunikation mellem den 17-årige og pigen, der omhandlede pigens alder. Hun havde fået det i hånden fredag morgen af et af pigens familiemedlemmer.

Forsvareren protesterede mod det helt nye bevis i sagen, men anklageren fik af dommeren lov til at bruge det i retten.

Beviset vil senere fredag blive fremlagt i retten.


Nyhedsoverblik