Det vi har sammen

Anklager: Jeg fik nye oplysninger fra politiet i går

02:41

Havde jeg haft kendskab til disse oplysninger tidligere, var de indgået i min oprindelige procedure, siger Kristian Kirk.

Havde jeg haft kendskab til disse oplysninger tidligere, var de indgået i min oprindelige procedure, siger Kristian Kirk. Foto: TV ØST

1 af 2

Det er helt nye beviser, der får anklageren i Kundby-sagen til at kræve, at domsafsigelsen skal udskydes.

I morgen fredag skulle den såkaldte Kundby-pige, der er tiltalt for forsøg på terror, have haft sin dom.

Men helt nye oplysninger i sagen får nu anklager Kristian Kirk til at kræve, at domsafsigelsen bliver udsat.

- Vi er lidt tilfældigt kommet i besiddelse af nogle oplysninger i går, som er så væsentlige, at jeg mener, de skal indgå i bevisførelsen, siger Kristian Kirk til TV ØST.

Havde jeg haft kendskab til disse oplysninger tidligere, var de indgået i min oprindelige procedure.

Kristian Kirk, Anklager

Han ønsker dog ikke at komme nærmere ind på, hvad oplysningerne handler om, samt hvem de stammer fra. 

- Jeg ved, det er udsædvanligt 

Anklageren anerkender, at det er et sent tidspunkt at komme med nye beviser i sagen.

- Jeg ved, det er en udsædvanlig anmodning, men med henvisning til retsplejelovens paragraf 864 mener jeg, det burde være muligt at udskyde domsafsigelsen. Jeg kender til en enkelt sag, hvor det er sket tidligere, siger Kristian Kirk.

 Anklageren slår fast, at det er tale om væsentlige oplysninger, som retten skal have kendskab til.

- Havde jeg haft kendskab til disse oplysninger tidligere, var de indgået i min oprindelige procedure. Nu kommer de på et meget fremskredent tidspunkt, men det gør dem ikke mindre væsentlige for sagens udfald, siger Kristian Kirk.

I morgen skal retten i Holbæk vurdere, om Kristian Kirk kan få lov til at fremlægge sine nye beviser i sagen. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App