Det vi har sammen

Ankesag: Hviderussisk læge på vagt afhøres i sygeplejerskesag

Lægen, der var mellemvagt på sygehuset på nattevagten mellem den 28. februar og 1. marts 2015, havde i løbet af vagten nogle uoverensstemmelser med den drabstiltalte sygeplejerske. Tegner: Anne Gyrite Schütt

I dag, tirsdag, skal den læge, der havde vagt med den drabstiltalte sygeplejerske på nattevagten den 28. februar 2015 afhøres i Østre Landsret

Du finder livebloggen om den drabstiltalte sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus nederst i artiklen.

- Jeg husker det ikke.

Sådan svarede en læge fra Hviderusland igen og igen, da hun, udspurgt af både anklager og forsvarer, i byretten skulle gengive, hvad der var sket på nattevagten den 28. februar 2015, mens hun var på vagt. 

I sagen mod den 32-årige sygeplejerske fra Nykøbing Falster er lægen et vigtigt vidne, da hun havde det overordnede ansvar for patienterne. Men i byretten havde hun så svært ved at svare på de spørgsmål, der blev stillet, at både retsformand og anklager følte sig kaldet til at indskærpe overfor hende, at hun som vidne havde pligt til at svare på de spørgsmål, der blev stillet. 

Sygeplejersken, der blev dømt for manddrab i byretten og idømt lovens strengeste straf, fængsel på livstid, har hele tiden nægtet sig skyldig i anklagerne og ankede på stedet dommen til landsretten. 

Læs også Kendt ekspert skal så tvivl om beviser i sygeplejerskesagen

I dag skal lægen, der har været ansat på Nykøbing Falster sygehus siden 2013, stille som vidne i ankesagen i Østre Landsret i Nykøbing Falster.

Havde uoverensstemmelser med sygeplejersken

Lægen, der var mellemvagt på sygehuset på nattevagten mellem den 28. februar og 1. marts 2015, havde i løbet af vagten nogle uoverensstemmelser med den drabstiltalte sygeplejerske.

Sygeplejersken har forklaret, at hun var bekymret for patienten Maggi Rasmussen og mente, at hun skulle overflyttes til kardiologisk afdeling, da de ikke var i stand til at give hende en optimal behandling på akutafdelingen. Lægen mente ikke, at en umiddelbar overflytning var nødvendig. 

Læs også Sygeplejerske-sagen: Forsvarer stiller spørgsmålstegn ved dødstidspunkter

Da lægen skulle forklare om hændelsesforløbet i byretten, måtte sygeplejerskens daværende forsvarer Jørgen Lange afbryde afhøringen af vidnet, da hun ganske enkelt var for presset til at svare på spørgsmålene. Efter en pause kom hun dog ind igen og svarede, men havde vanskeligt ved at huske detaljer i sagen.

Maggi Rasmussen endte med at få respirationsstop. Hun fik modgift mod morfin, men det var først, da hun på intensiv afdelingen også fik modgift mod Stesolid, hun kvikkede op og kom til sig selv.

Sygeplejersken er tiltalt for forsøg på manddrab i forhold til Maggi Rasmussen, da anklagemyndigheden mener, at det var hende, der gav patienten en dødelig cocktail af morfin, Stesolid og hjertemedicinen Cordarone.

Overblik

Ankesagen om drabstiltalt sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus - Dag 10

Livedækning afsluttet07. mar 2017 15:45

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App