Anita ville hjælpe søster - og mistede sit statsborgerskab

Anita Pedersen ville hjælpe sin søster med at få dansk statsborgerskab. Hun endte med at få at vide, at hun, efter 29 år i Danmark, ikke selv er dansk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

29-årige Anita Pedersen fra Nyråd ved Vordingborg ville blot hjælpe sin søster med at få dansk statsborgerskab, men det endte med at få alvorlige konsekvenser.

Anita Pedersen er født og opvokset i Danmark, har dansk uddannelse og stemt ved alle valg. Hun er født af en thailandsk mor og dansk far. Det samme er hendes 22-årige søster. De har dog ikke samme far.

- Jeg ringede til Indfødsretskontoret for at hjælpe min søster med hendes statsborgerskab. Vi har ikke samme far, men vi er født på samme vilkår. Vores forældre har aldrig været gift. Vores mor er thailænder, vores fædre er danske, siger Anita Pedersen. 

Kalder behandlingen krænkende

Alligevel har de to kvinder været registreret forskelligt i CPR-registret. Anita Pedersen som dansk med dansk pas og søsteren som thailandsk.

- Da jeg ringer ind, bruger jeg mig selv som eksempel. Hvordan kan det være, jeg er blevet dansk, når min søster blevet thai? Der får jeg så at vide, at der er en lov, der lyder sådan, at hvis man er barn af en udenlandsk mor og dansk far, som ikke er gift, så får man moderens statsborgerskab. Min mor er thailandsk statsborger, og jeg er blevet dansk, fortæller Anita Pedersen.

Det viser sig så, at der er sket en myndighedsfejl. Ania Pedersen skulle aldrig have haft det danske pas og været registreret som dansk i CPR-registreret.

- Det var en meget krænkende og skræmmende besked at få. At få at vide, "at du burde ikke være dansk statsboger, så det vil vi lige undersøge", siger Anita Pedersen. 

Anita: Jeg har gjort dem en tjeneste

Den 2. februar får hun så svaret. Hun er ikke dansk statsborger og har aldrig været det. Hun skulle derfor søge om dansk statsborgerskab, hvor der kan være svartid på op til 16 måneder.

- Det er fair nok, at der er sket en myndighedsfejl, men jeg synes ikke, det er mig, der skal bøde for det. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at jeg skal vente i 16 måneder for at få et dansk statsborgerskab, og at jeg så oven i købet skal betale penge for det, siger Anita Pedersen.

Tanken har flere gange strejfet hende, om hun skulle havde ladet være med at hjælpe sig søster, for så var fejlen muligvis aldrig blevet opdaget.

- Jeg tænker, at det er mig, der har gjort dem en tjeneste. Det var mig, der gjorde dem opmærksom på, at der er sket en fejl. De (red. Integrationskontoret) har sagt, at hvis jeg aldrig havde sagt det, var det aldrig kommet ud.

Anita Pedersen og hendes søster og har nu søgt om dansk statsborgerskab og håber begge, at de snart får svar.

- Jeg håber, det kommer i orden hurtigst muligt. Jeg håber, at sager som den her vil blive belyst, og at andre som står i denne situation får gjort noget ved det her, siger Anita Pedersen.


Nyhedsoverblik