To anholdt efter overfald på Motalavej

Politiet har sigtet to mænd, der mistænkes for at have overfaldet en 65-årig mand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To unge mænd på 18 og 19 år er blevet anholdt efter et overfald på Motalavej for to uger siden.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De to mænd er sigtet for at have overfaldet en 65-årig mand, der ventede i en bil ved Lidl ved Motalavej. Overfaldet fandt sted søndag den 12. marts.

Sparket da han lå ned

Ifølge politiet nægtede manden at aflever en cigaret til de unge. Herefter begyndte de at slå og sparke på bilen. Manden brugte en krykke til at holde gruppen på afstand, men til sidst steg han ud af bilen, hvorefter han blev slået i ansigtet.

Da han senere lå på jorden, blev han sparket flere steder på kroppen. En person kom dog løbende til stedet og fik overfaldet standset.

Ballade på Motalavej
Læs også
Politi beder om hjælp: To hændelser af grov karakter i Korsør
Ballade på Motalavej
Læs også
Politi beder om hjælp: To hændelser af grov karakter i Korsør

Vil gerne høre fra vidner

De to anholdte er afhørt af politiet og sigtet, men er siden blevet løsladt igen.

- Vi kan endnu ikke fortælle meget om sagen, da vi stadig efterforsker. Men vi vil meget gerne høre fra vidner, der kan være med til at kaste mere lys over hændelsesforløbet og hjælpe os med at løfte bevisbyrden, siger vicepolitiinspektør Allan Holm til TV ØST.

Han oplyser, at der kan være flere sigtelser på vej i sagen.

Det skete samme dag, hvor en vagt blev udsat for røveri i samme område. Her er to drenge på 16 år varetægtsfængslet.


Nyhedsoverblik