Anholdt efter indbrudsforsøg: Forsøgte at gemme sig i et træ

En indbrudstyv forsøgte at gemme sig fra politiet oppe i et træ, men han blev hurtigt fundet af politiets hundepatrulje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag aften forsøger tyve at begå indbrud i Elgiganten i Holbæk.

De forsøger at få adgang til butikken ved at knuse ruderne med nogle fliser. Men de opgiver og flygter fra stedet i en BMW med østeuropæiske nummerplade.

Kort tid efter spotter politiet bilen, og efter en jagt rundt i området stopper bilen, og fem-seks personer løber væk fra bilen i forskellige retninger.

To personer anholdt

Det lykkes politiet at anholde en person på stedet, og så går jagten ind på de øvrige gerningsmænd. 

- Vi afspærrer området med patruljevogne, og så får vi nogle hundevogne til at gennemgå området, og der finder vi så en mere, som sidder oppe i et træ og forsøger at gemme sig, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

De to anholdte er mænd er henholdsvis 33 og 38 år, og de vil søndag blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Holbæk med krav om fængsling.

De øvrige gerningsmænd, der var med i BMW’en, er fortsat på fri fod.


Nyhedsoverblik