Angreb syngende piger i bus: Kvinde har meldt sig selv

Onsdag blev en 19-årig kvinde så irriteret på to syngende piger i bussen, at hun tog kvælertag på den ene. Nu har hun meldt sig selv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag søgte Midt- og Vestsjællands Politi vidner til en episode, hvor en ung kvinde i bus 551 mod Kalundborg blev så irriteret på to syngende piger, at hun angreb den ene og tog kvælertag.

Nu har den 19-årige kvinde meldt sig selv og vil blive sigtet for vold. Det skriver politikredsen på Twitter.

Kørt til skadestuen

Overfaldet skete, efter den 19-årige kvinde kom op at diskutere med de to syngende piger på 16 og 17 år. På et tidspunkt blev hun så vred, at hun tog fat om halsen på den 17-årige. Pigen havde efterfølgende mærker på halsen, og hun blev efterfølgende undersøgt på skadestuen i Holbæk.

Kvinden forsvandt, inden politiet nåede frem, men har altså nu henvendt sig til politiet. Hun bliver nu afhørt i sagen.

 


Nyhedsoverblik