Analyse: Handelsbyerne på Lolland og Falster er væk om ti år

Arkivfoto. Et tomt butikslokale i Nakskov-.

Antallet af byer, hvor beboere ikke behøver tage til andre byer for at handle, falder drastisk. Det viser en kortlægning.

Inden for de næste ti år vil halvdelen af de 109 såkaldte handelsbyer i Danmark dø ud.

Sådan lyder det bedste scenarie i en kortlægning lavet af den private virksomhed, Institut for Centerplanlægning (ICP), der rådgiver myndigheder og private aktører om detailhandel.

Det er en brændende platform. Man skal gøre noget, ellers går det galt.

Per Thye Rasmussen, chefkonsulent, Dansk Erhverv

I værste fald vil der om ti år kun være 29 handelsbyer tilbage i Danmark. Det skriver Politiken.

En handelsby er en by, hvor udvalget af butikker gør, at beboere ikke behøver tage til andre byer for at handle.

Et anderledes danmarkskort

- Det er et danmarkskort, der kommer til at se meget anderledes ud, siger Per Nyborg, direktør for ICP, til Politiken.

ICP rådgiver blandt andet danske kommuner i byudvikling med fokus på butiksliv og har i kortlægningen vurderet de mindre danske byers overlevelsespotentiale som handelsbyer.

I det værste scenarie vil der være store hvide pletter på kortet, hvor der ikke findes byer med et bredt butiksliv.

Ingen handelsbyer på Lolland og Falster

I det bedste af scenarierne for handelsbyerne flytter 30 procent af handlen over på nettet inden 2030. I det hårdere scenarie flytter 50 procent af handlen med traditionelle butiksvarer over på nettet.

Hvis det ender med det hårde fremtidssceanrie, vil det bl.a. kunne ses på Lolland og Falster. Her vil der nemlig ikke være en eneste handelsby tilbage. Det vil sige, at byer som Nakskov og Nykøbing Falster så ikke kan kalde sig handelsbyer mere, skriver Politiken.

Et kæmpe problem

I organisationen Dansk Erhverv ser man bekymret på udviklingen.

- Det er en brændende platform. Man skal gøre noget, ellers går det galt, siger chefkonsulent, Per Thye Rasmussen til Politiken.

Også hos Kommunernes Landsforening (KL) betragter man analysen med alvor. Formand for KL's erhvervsudvalg og Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) kalder situationen "et kæmpe problem".

- Byerne må tænke på, hvordan de kan skabe liv, for eksempel med flere kulturelle oplevelser, flere caféer og nogle overvejelser af, hvordan de indretter byerne, siger han til Politiken.

/ritzau/

Definitionen på en handelsby

En handelsby er en by, der har et bredt udvalg af butikker og flere af samme butikstype.
  • ​Mindst 10 dame- og herremodebutikker
  • Mindst tre butikker med beklædning til børn og teens
  • Mindst to skobutikker
  • Mindst to butikker, der forhandler køkkenudstyr, gaveartikler etc.
  • Mindst én boghandel
  • Mindst én fuldsortimensts sportsbutik
  • Mindst én butik, der forhandler lædervarer
  • Mindst én butik, der forhandler guld, sølv og ure
  • Mindst to optikere

    Listen er vejledende. Institut for Centerplanlægning laver konkrete vurderinger af byer, der tager højde for lokale forhold.

    Kilde: Institut for Centerplanlægning/Politiken
03:31

Se indslag om de truede handelsbyer her.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App