Amys plejemor: Amy er i Etiopien

Amys tidligere plejemor, Hanne Keller, er 'vildt bekymret' for Amy, som i dag lever i Etiopien.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg er stadigvæk ikke kommet mig.

Sådan siger Hanne Keller, da TV ØST fanger hende på en telefon og fortæller hende, at Folketingets Ombudsmand har udtalt kritik af fjernelsen af Amy fra hendes plejeforældre, Hanne og Ole Keller, tilbage i 2012.

Ifølge ombudsmanden var det ulovligt, at Næstved Kommune brugte tvang mod den dengang 11-årige Amy, som på det tidspunkt var i pleje hos Hanne og Ole Keller.

- Jeg er ganske berørt af det, det er jo en principsag. Man kan ikke byde et anbragt barn at blive behandlet så hårdhændet, siger Hanne Keller.

quote Man kan ikke byde et anbragt barn at blive behandlet så hårdhændet

Hanne Keller

Hun fortæller til TV ØST, at hun ved, Amy i dag bor for sig selv i Etiopien:

- Hun tog til Etiopien i februar, hun ville ned til sin biologiske mor. Men jeg ved, at hun ikke bor sammen med moderen og sine søskende længere.

Læs også
Amy-sagen: Kommunen måtte ikke flytte 11-årig pige med tvang
Læs også
Amy-sagen: Kommunen måtte ikke flytte 11-årig pige med tvang

Plejemoderen: Amy var sur på mig

Efter Næstved Kommune med tvang fjernede Amy fra Hanne og Ole Keller i 2012, gik der tre måneder, så ombestemte kommunen sig. Og så røg Amy tilbage i pleje hos familien Keller.

Inden Amy tog af sted, boede hun delvist hos Hanne og Ole Keller.

Her var hun ifølge Hanne Keller i pleje, ind til hun i februar stak af til Etioipien.

- Amy var sur på mig. Hun var røget ind i noget bandekriminalitet, og jeg ville ikke acceptere det liv, hun førte. Så hun boede faktisk kun delvist hos os. Hun havde fundet et andet sted at være, hvor de voksne så lidt mere gennem fingre med, om hun tog i skole, og hvad hun lavede, fortæller Hanne Keller.

- Jeg er vildt bekymret for hende

Arun Dohle fra organisationen Against Child Trafficking, ACT fortæller  til TV ØST, at han har hjulpet Amy med at få et fem årigt visa i Etiopien, og har for nyligt betalt hendes husleje for hende.
Det var også ACT, der hjalp Amy med at rejse til Etiopien tilbage i februar.

quote Amy var sur på mig. Hun var røget ind i noget bandekriminalitet, og jeg ville ikke acceptere det liv, hun førte

Hanne Keller

- Situationen er bekymrende, mener Arun Dohle med henvisning til, at den nu 16-årige Amy gerne vil være og bo i Etiopien, men ikke harlov af de danske myndigheder, som vil have hende hjem til Danmark.

Hanne Keller har det heller ikke godt med Amys situation.

- Jeg er vildt bekymret for hende, siger Hanne Keller.

Hvad ønsker du, der skal ske med Amy?

- Jeg ville ønske, hun fandt sit fodfæste. Og jeg tror, hun skal finde det i Etiopien. Men hun skal acceptere, at der er nogle voksne, der skal hjælpe hende. Hun kan ikke klare sig selv, siger Hanne Keller.


Nyhedsoverblik