Amerikansk sportsmagasin tror på medaljer til Lolland-Falster

Foto: TV ØST

Ifølge forudsigelser fra Sports Illustrated vil sportsfolk fra Sydhavsøerne vinde både guld, sølv og bronze til OL.

Der er allerede store forventninger til regionens 10 deltagere, som for alvor bliver rullet ind i OL-stemning, når de olympiske lege åbner fredag i Rio de Janeiro i Brasilien.

Ifølge det amerikanske sportsmagasin med omkring 23 millioner læsere kommer OL til at ende med 11 medaljer til Danmark -  og på den lange liste finder man tre lokale bud fra Lolland-Falster.

Sports Illustrated forventer en sølvmedalje til bryderen Mark O. Madsen fra BK Thor i Nykøbing Falster. Kajakroeren fra Maribo, René Holten Poulsen er heller ikke forbigået. Han vinder guld på distancen 1.000 meter, står det til magasinets anelser.

Derudover er også Michael Damgaard fra Rødby, som spiller på det danske herrelandshold, nævnt – som i spil en bronzemedalje.

Du kan læsere mere om OL-listen i det amerikanske sportsmagasin her. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App