Det vi har sammen

Paramediciner fra Næstved: Vil I ikke nok passe på mig?

Foto: René Arne Bergmann

Paramediciner René Arne Bergmann har delt et video-opslag på Facebook, hvor han opfordrer folk til at sænke farten ved ulykkessteder.

- Kære bilist. Når jeg nu passer på dit liv, vil du så ikke passe på mit?

Sådan spørger paramediciner René Arne Bergmann paramediciner  i et opslag på sin Facebook-profil. Et opslag, der er gået viralt.

Til opslaget følger en video med en lægeambulance og en politibil, der holder i vejkanten på motorvejen. Der har lidt tid før været et trafikuheld, hvor en bilist på grund af glatte veje har mistet herredømmet over sin bil. Bilen trillede rundt på taget flere gange, men bilisten slap med en forskrækkelse.

Kære bilist. Når jeg nu passer på dit liv, vil du så ikke passe på mit

René Arne Bergmann, paramediciner paramediciner 

Sænk farten

I videoen står René Arne Bergmann tilbage, efter oprydningsarbejdet er færdigt. Bilerne flyver forbi med mange kilometer i timen. Og det er netop det sidste del, der er grunden til, at paramedicineren er gået til tasterne.

- Vi hører jævnligt om vejarbejdere, der må springe for livet, fordi bilisterne har travlt med deres, skriver han i opslaget, der slutter med en meget klar opfordring til bilister, der kører forbi et ulykkessted:

- SÆNK farten, please!

Og René Arne Bergmanns opslag har ramt en nerve hos en stor gruppe danskere. I hvert fald har omkring 5.000 personer liket opslaget, og det er delt næsten 7.000 gange.

Du kan se opslaget og den dertilhørende video herunder:

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App