Det vi har sammen

Amanda bliver mobbet på Facebook: Nu deler hun rørende video

03:08

Video: TV ØST

Amanda Holmegaard Larsen bliver mobbet på Facebook, og de ubehagelige beskeder tager hårdt på hende. Nu har hun en appel til mobberne

Du kan lige så godt tage livet af dig sev, ingen gider glo på dig.

Så ubehagelig er en af de beskeder, Amanda Holmegaard Larsen fra Sorø har modtaget i sin Facebook-indbakke.

- Jeg bliver ked af det og tænker, om de har ret, siger 18-årige Amanda, der kæmper med selvskadende adfærd og lavt selvværd.

- Jeg tager rigtig nemt ordene til mig, og det påvirker mig rigtig meget. Jeg kan ikke fungere. 

Artiklen fortsætter under billedet

Amanda Holmegaard Larsen bor i Sorø med sin kæreste. På grund af sin personlighedsforstyrrelse, borderline, er den 18-årige kvinde sygemeldt og på kontanthjælp. Foto: Privatfoto / Amanda Holmegaard Larsen

Mest unge kvinder

De grimme beskeder kommer ifølge Amanda fra personer, hun ikke kender. De er tilfældigvis faldet over hende på Facebook og udset sig Amanda som mobbeoffer.

- Jeg kommenterede eksempelvis engang på en livevideo, hvor en fyr så skrev til mig i kommentarsporet, at jeg så godt ud. Jeg skrev bare 'tak' tilbage. Kort efter var der en besked i indbakken, hvor der stod, jeg var billig, fortæller Amanda, som får en ubehagelig besked på Facebook omkring en gang om ugen.

Det burde heller ikke være nødvendigt. Folk burde bare kunne opføre sig ordentligt

Amanda Holmegaard Larsen, 18 år

Kommentarerne kommer hovedsageligt fra kvinder i alderen 17 til 30 år. Amanda får dog også beskeder fra mænd, og her er aldersgruppen den samme som med kvinderne.

Ordentlig opførsel

Personerne bag beskederne bliver blokeret af Amanda, og hun har da også overvejet at gøre sin Facebook-konto privat.

Den 18-årige pige fra Sorø vil dog stadig gerne eksempelvis kunne sætte ting til salg på Facebook, og det kan man ikke, hvis kontoen er privat.

- Det burde heller ikke være nødvendigt. Folk burde bare kunne opføre sig ordentligt, siger Amanda.

Kan ikke så meget

Mentalt har hun det i forvejen ikke nemt. Amanda har været igennem psykiatrien de sidste fire års tid, indtil hun fik diagnosen 'borderline'. Derfor hjælper de grimme kommentarer langt fra på hendes tilstand.

- Jeg kan ikke rigtig så meget. Nogle gange kan jeg ikke klare at stå op om morgenen, og jeg har dage hvor jeg ligger i sengen og tænker, om der overhovet er grund til at stå op, siger Amanda.

På grund af sin tilstand er Amanda sygemeldt og på kontanthjælp. 

Artiklen fortsætter under billederne

Nogle af beskederne, Amanda har modtaget, lyder sådan her: Foto: TV ØST

Og sådan her: Foto: TV ØST

Jeg er ikke den eneste

Nu har Amanda lavet en video, der fortæller hendes historie, og lader mobberne vide, at deres hårde ord har konsekvenser. Videoen har dog også et andet formål.

- Det er ikke kun for min egen skyld, det er også for andres skyld. Så andre mobbeofre kan se, de ikke er alene, siger Amanda.

Udover sin kæreste har 18-årige Amanda savnet nogle at snakke med. At føle, hun ikke var alene.

- Det er vigtigt, at du ikke går og tænker, det er dig, der er noget galt med. Det tænkte jeg engang. Men det er gået op for mig, at jeg ikke er den eneste. Der er mange andre, som også bliver mobbet, og jeg vil gerne være med til at sprede et positivt budskab.

Når Amanda Holmegaard Larsen en dag får det bedre, håber hun at kunne arbejde som negletekniker.

Hver dag har Amanda tanker om at tage sit eget liv. Foto: Privatfoto / Amanda Holmegaard Larsen

På Facebook kalder Amanda sig ved sit kælenavn, 'Abby'. Foto: Privatfoto / Amanda Holmegaard Larsen

Tip os Har du et godt tip?