Alvorligt hjemmerøveri på Falster – ældre kvinde låst inde på WC

En 77-årig kvinde blev i nat tvunget ud på badeværelse af bevæbnede hjemmerøvere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 77-årig kvinde fik i nat en rigtig grim oplevelse, da hun blev tvunget ud på et WC af bevæbnede hjemmerøvere i sit hjem i Stubbekøbing.

Kvinden blev overrasket af røverne i nat i tidsrummet mellem 02.30 og 03.30, hvor hun blev låst inde på badeværelset, mens røverne gennemsøgte kvindens hus for værdier.

Røverne var kommet ind i huset via et vindue i kvindens hjem.

- Det er en meget alvorlig forbrydelse, som vi gør meget for at efterforske. Det er noget af det værste, som man som borger kan opleve – nemlig at blive udsat for røveri i sit eget hjem, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til TV ØST.

Han oplyser, at der tilsyneladende ikke er nogen grund til, at det gik ud over kvinden. Hun var efter alt at dømme et tilfældigt offer for forbrydelsen.

Kvinden kom ikke noget fysisk til under røveriet – men kvinden kom først ud af rummet klokken 09.08, hvor politiet blev alarmeret.

Udbyttet af røveriet blev nogle smykker og et mindre kontakt beløb.

Efterlysning

Politiet efterlyser i forbindelse med røveriet vidner, der har været i området mellem midnat og klokken 05.00 i morges.

- Vi vil meget gerne høre fra vidner – også selvom de ikke selv har tillagt det, de har set, nogen betydning, siger efterforskningslederen til TV ØST.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Beskrivelserne af de to røvere er meget begrænset.

De beskrives som yngre mænd, mellem 165 og 170 centimeter høje. De var iført cowboybukser og mørke hættetrøjer.

De talte gebrokkent dansk til offeret, men talte indbyrdes på et udenlandsk sprog.

Ligner andet røveri

Hjemmerøveriet i Stubbekøbing ligner i fremgangsmåden meget et lignende røveri i Stege på Møn natten til mandag i sidste uge.

Her blev en moder og hendes handicappede datter låst inde på et badeværelse, mens røverne gennemsøgte rummet.

- Fremgangsmåden er meget lig det aktuelle røveri – men det er alt for tidligt at sige, om der er tale om de samme gerningsmænd. Men vi efterforsker naturligvis begge røverier intensivt, siger Søren Ravn-Nielsen.

080521aw_politiaktion.jpg
Læs også
Hjemmerøvere låste ældre kvinde og handicappet datter inde under røveri
080521aw_politiaktion.jpg
Læs også
Hjemmerøvere låste ældre kvinde og handicappet datter inde under røveri

 


Nyhedsoverblik