Det vi har sammen

Mand dræbt i trafikulykke på Næstved Ringvej

Sådan så der ud på Næstved ringvej ved dødsulykken. Foto: Morten Bøgh

En mand har mistet livet i en alvorlig trafikulykke i på ringvejen om Næstved søndag eftermiddag. Ringvejen var i flere timer helt lukket på stedet.

En alvorlig trafikulykke har søndag eftermiddag lukket Vestre Ringvej i Næstved. Vejen var i flere timer helt spærret på stedet i begge retninger.

En mand er blevet dræbt ved ulykken, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Det er en lastbil og en personbil, der er stødt sammen på ringvejen. Men jeg kan ikke sige yderligere om de involverede i ulykken, siger vagtchef Anders Mikkelsen til TV ØST. Det er føreren af personbilen, der er dræbt i ulykken, mens føreren af lastbilen er uskadt.

Meldingen om ulykken indløb til alarmcentralen klokken 13.06.

Må køre 90 kilometer i timen

Ulykken er sket nær rundkørslen ved Slagelsevej i retning af rundkørslen ved Karrebækvej. Man må køre 90 kilometer i timen på strækningen.

Politiet oplyser, at strækningen var spærret så længe, fordi der skulle ryddes op og en bilinspektør skulle undersøge omstændighederne ved ulykken.

Tip os Har du et godt tip?