Alt fastlåst: Portører fortsætter strejken fredag

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Portørerne har valgt at fortsætte strejken på sygehusene i Region Sjælland. I eftermiddag afgøres det endeligt

Portørerne har valgt at fortsætte den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, fortæller flere tillidsmænd og talsmænd til TV ØST.

Dermed er sygehusene i Slagelse, Roskilde, Næstved, Nykøbing F. og Holbæk også fredag uden portører.

Talsmand for portørerne på Nykøbing Falster Sygehus, Tom Sørensen, fortæller, at man klokken 14.30 vil holde fagligt møde, hvor man vil bestemme, om strejken opretholdes.

Også på Holbæk Sygehus er arbejdet nedlagt fredag, fortæller tillidsrepræsentant Per Jensen. Han var tidligt fredag morgen, da TV ØST fangede ham på telefonen, på vej til København, hvor portørernes tillidsfolk, FOA, LO og Danske Regioner i formiddag skal holde fællesmøde.

- Der har været fagligt møde her til morgen, og kollegerne valgte at sætte sig ned igen. Så strejken fortsætter, siger Per Jensen og tilføjer: 

Læs også Hvad handler portørstrejken egentlig om?

- Jeg ved ikke, hvad der skal ske på mødet hos regionerne, men før vi har resultatet af det møde, bliver der ikke taget stilling til, om strejken også skal fortsætte i weekenden.

Strejken begyndte torsdag, hvor portørerne efter 20 portører og én rengøringsmedarbejder fik en varsling om, at de ville blive fyret, hvis de ikke gik med på Region Sjællands plan. Regionen vil nemlig gerne smelte de to faggrupper sammen og gøre de ansatte til såkaldte serviceassistenter.

Sektorformand hos FOA, Ann Søgaard bekræfter også, at der er møde med Danske Regioner, men kan heller ikke sige, hvad der skal drøftes, eller hvad forbundet forventer at få ud af det.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App