Læk i godsvogn med kemikalier på Sjælland stoppede al togtrafik

Al togtrafik mellem Ringsted og Roskilde stod onsdag morgen stille på grund af en lækkende togvogn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

OPDATERET: Togene kører igen, efter al togtrafik mellem Ringsted og Roskilde onsdag morgen stod stille på grund af en lækkende godsvogn med kemikalier.

Togene kørte ikke mellem Ringsted og Roskilde på Sjælland onsdag morgen.

Det skyldes en læk i en godsvogn, der kører med kemikalier, oplyser DSB's pressevagt.

- Det er al togdrift, der er indstillet. Lige nu arbejder vi på at finde ud af, om der skal sættes busser ind på strækningen, men vi afventer politiets anvisninger, siger pressevagten.

Hos politiet på Midt- og Vestsjælland bekræfter man, at man arbejder på situationen. Men man kan på nuværende tidspunkt ikke sætte en tidsramme på, hvornår man regner med, at strækningen vil være genåbnet for togtrafik.

Hvor farligt indholdet af godsvognen er, vil politiet tidligt onsdag morgen ikke sige noget om.

TV ØST /ritzau/


Nyhedsoverblik