Akutberedskab med 1.600 frivillige skal redde liv

Region Sjælland og Dansk Folkehjælp er på jagt efter 1.600 frivillige til et nyt akutkorps, som skal redde menneskeliv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ganske få minutter kan gøre en forskel, hvis en person skal overleve efter et hjertestop. Derfor er det vigtigt, at hjælpen ikke er for langt væk, når uheldet er ude.

- For hvert minut, der går ved et hjertestop, er der 10 procent mindre overlevelse, forklarer Steen Martinsen, der er 112-akuthjælper i Sjællands Odde.

quote Jeg har selv haft flere blodpropper i hjertet og ved, hvor hurtigt det skal gå

Steen Martinsen, 112-akuthjælper, Sjællands Odde

Det er grunden til, at Region Sjælland sammen med Dansk Folkehjælp vil etablere et korps af 1.600 frivillige fordelt over hele regionen til at stå stand by. En kampagne, der hedder Danmark redder liv.

- Jeg har selv haft flere blodpropper i hjertet og ved, hvor hurtigt det skal gå, fortæller Steen Martinsen.

En app sender besked

Når de frivillige er uddannede i at give livreddende førstehjælp af Dansk Folkehjælps instruktører, bliver de koblet på en app på mobiltelefonen, hvor de vil få besked, når der er en, der har brug for hjælp.

App'en fortæller, hvor personen er, og hvad der er sket.

Hjertestarter
Læs også
Første frivillige hjerteredder-korps er startet i Ringsted
Hjertestarter
Læs også
Første frivillige hjerteredder-korps er startet i Ringsted

- Når man har fået dem på plads, bliver man koblet på det her initiativ og så har man mulighed for at gøre en forskel i sit lokalsamfund, siger Klaus Nørlem, der er generalsekretær i Dansk Folkehjælp.

Succes med 112-akuthjælpere

I forvejen har Region Sjælland et korps på 125 såkaldte 112-akuthjælpere i yderområderne. Og det har vist sig at være en succes. Her i regionen rammes 400-600 mennesker hvert år af hjertestop. Og siden 2001 er det lykkedes, at tredoble overlevelsen efter hjertestop uden for hospitalet i Region Sjælland.

I dag er det mellem 12 til 14 procent, der overlever et hjertestop, mens det i 2001 var under 4 procent, der overlevede et hjertestop.

Sjællands Odde er et af de steder, der i forvejen er 112-akuthjælpere. Der er 11 akuthjælpere, som rykker ud cirka en gang i ugen. Det kan være fra alt fra trafikuheld til hjertestop. Akuthjælperne har en grundigere uddannelse end personer til det nye akutberedskab vil få.

- Det kan tage lang tid, før ambulancen kommer frem. Vi kan være fremme i løbet af fem til seks minutter, siger Steen Martinsen.

Det er planen, at det nye korps på 1.600 frivillige skal være klar til efteråret 2019.

Du kan tilmelde dig som førstehjælper lige her.


Nyhedsoverblik