Akut vejarbejde gav problemer på Køge Bugt

Arkivfoto. Foto: René Lind

Trafikken ind mod København på Køge Bugt Motorvejen var tirsdag morgen ramt af forsinkelse og kødannelser.

Tag afsted i god tid tirsdag morgen, hvis du kører mod arbejdspladser i København.

Der meldes nemlig om massiv kø på både Sydmotorvejen og Vestmotorvejen. Værst er det på Sydmotorvejen, hvor der ifølge Google Maps Trafik er omkring 12 kilometers kø.

Ifølge Vejdirektoratet skyldes kødannelserne, at et meget stort slaghul akut skal repareres.

Det betyder, at der kun er ét spor farbart på Køge Bugt Motorvejen, da hullet dækker både højre og midterste vejbane.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de dog ikke har hørt om problemer eller uheld som følge af køkørslen.

Opdateret klokken 9.00. Køen på stedet er nu helt opløst, og trafikken flyder normalt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App