Det vi har sammen

Aftalen om verdens billigste havvindmøllepark er på plads

I dag er aftalen om verdens billigste havvindmøllepark blevet underskrevet. Foto: TV ØST

I dag er aftalen om verdens billigste havvindmøllepark blevet underskrevet. Foto: TV ØST

1 af 2

Aftalen om verdens billigste havvindmøllepark ved Kriegers Flak er underskrevet.

I dag er aftalen om verdens billigste havvindmøllepark blevet underskrevet.

Det var Vattenfalls topchef Ole Bigum Nielsen og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), som torsdag formiddag skrev under på koncessionsaftalerne for havvindmølleparken Kriegers Flak samt de to kystnære havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Prisen på Kriegers Flak i Østersøen er sensationelt lav på i alt 37,2 øre/kWh, som stadig er verdens laveste nogensinde for havvindmøller.

Det er et godt skridt på vejen mod regeringens mål om 50 procent vedvarende energi i 2030

Lars Christian Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister

Energiminister: Det er en god dag 

- Det er en god dag i dag, hvor Danmark cementerer sin placering som et globalt udstillingsvindue og foregangsland. Det er et godt skridt på vejen mod regeringens mål om 50 procent vedvarende energi i 2030, siger Lars Christian Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister, og tilføjer: 

- Jeg er stolt af den danske udbudsmodel som er med til at drive priserne ned. Det er godt nyt for den grønne omstilling, sådan som priserne er raslet ned bare i år..

Læs også Kriegers Flak skal være Danmarks udstillingsvindue

Da regeringen den 17. november 2016 indgik en bred politisk aftale om at afskaffe PSO-afgiften gradvist fra 2017-2022, så støtten til vedvarende energi fremover finansieres over finansloven, blev det muligt for energiforligskredsen at acceptere buddene fra Vattenfall på de tre parker.

Strøm svarende til 600.000 husstande

Energistyrelsen vil hurtigst muligt udstede etableringstilladelserne, hvorefter det står Vattenfall frit for at sætte arbejdet endeligt i gang. 

Kriegers Flak kan producere strøm svarende til mere end 600.000 husstandes årlige elforbrug. Når havmølleparken er fuldt ud i drift, vil den øge den andel af elproduktionen, som er baseret på vindkraft, med syv procentpoint.

Elnetforbindelsen til Kriegers Flak forbinder tyske havmølleparker og Kriegers Flak med hinanden. Derved skabes verdens første havbaserede elnet, der kombinerer vindenergi med muligheden for at udveksle strøm mellem to lande.

Kriegers Flak

  • Havvindmølleparken skal opføres i Østersøen på Kriegers Flak, øst for Møn, hvor den korteste afstand til kysten er ca. 15 km.
     
  • Kriegers Flak havvindmøllepark vil være på 600 MW, og er dermed den største havvindmøllepark i Danmark og Østersøen. Havvindmølleparken opføres mellem 1. januar 2019 og 31. december 2021.
     
  • Kriegers Flak kan producere strøm svarende til mere end 600.000 husstandes årlige elforbrug. Når havmølleparken er fuldt ud i drift, vil den øge den andel af elproduktionen, som er baseret på vindkraft, med syv procentpoint.
 Kilde: Energi-, forsynings- og klimaministeriet

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App