Det vi har sammen

Afsporet tog: 12 mand arbejder på Lundby Station

00:40

Banedanmarks folk arbejder på Lundby Station for at få et tog med et afsporet hjul tilbage på skinnerne og væk fra sporet.

Klokken 1 i nat blev et IC3 tog delvist afsporet, da det uden passagerer var på vej tilbage til stationen.

Afsporingen skete i sporskiftet, og spærrer for al trafik gennem Lundby Station.

12 mand fra Banedanmark arbejder på stedet for at få løftet toget op og tilbage på skinnerne.

Toget bliver løftet ved hjælp af donkrafte og derefter gelejdet på plads.

Yderst sjældent, at et tog afspores

Det er ifølge havarikommissionen yderst sjældent, at et tog bliver afsporet, og de undersøger altid omstændighederne, når det sker. Sidst det skete var for to år siden i Horsens.

I øjeblikket har de her ikke noget bud på, hvad der er sket.

- Når et tog bliver afsporet, kan det enten være en teknisk fejl på enten spor eller tog. Eller også kan det være menneskeligt og fejlen ligge hos enten lokoføreren eller hos den, der foretager sporskiftet, forklarer Bo Håning, der er souschef i havarikommissionen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App