Afslappende konkurrence – massører dyster om titlen som Danmarks bedste

I denne weekend er Næstved vært for et helt særligt og afslappende DM. Her dyster massører om at være den bedste i deres fag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tændte stearinlys, dybe suk og godt med olie. Det skal der til, når der dystes om at blive Danmarks bedste massør.

Lørdag var Absalon-skolen i Næstved hjemsted for DM i Massage, der foregår her henover weekenden.

Konkurrencen tester professionelle massører i forskellige kategorier, der dyster om at få titlen som Danmarks bedste massør.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sugekopperne bruges til at løsne væv og muskulatur.
Sugekopperne bruges til at løsne væv og muskulatur. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

- De rigtigt gode til udrensning, dybdegående løsning af væv og muskulatur, fortæller massør Alex Christensen fra Nykøbing Falster om de sugekopper, han bruger i sin massage.

Den lokale massør er glad for at være med ved konkurrencen.

- Det er en stor dag for os. Det er spændende, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Massør Alex Christensen fra Nykøbing Falster.
Massør Alex Christensen fra Nykøbing Falster. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Massørerne skiftedes til at masserer hinanden, mens dommerne går rundt og kigger. For nogle er det allerførste gang, de deltager i Danmarks Mesterskaberne.     

- Det er lidt angstprovokerende at stå her og blive vurderet på det, man gør, fortæller massør Mia Martins fra Ringsted.

Artiklen fortsætter under billedet.

Massør Mia Martins fra Ringsted.
Massør Mia Martins fra Ringsted. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Der bliver dystet i flere discipliner.

- Vi har den klassiske fysiurgisk massage, den som de fleste kender. Så har vi også stole massage, som er mindre kendt, men som kan fungere lidt på samme måde. Så har vi freestyle, som er sådan en kombinations-behandlingsmetode, og så har vi asiatisk massage og vi har wellness, forklarer 

Artiklen fortsætter under billedet.

Jeppe Tegnbjerg er arrangør af konkurrencen.
Jeppe Tegnbjerg er arrangør af konkurrencen. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Niveauet er højt ved danmarksmesterskaberne.

- Der er nogle, som er ret gode. Rigtig, rigtig gode, siger Andrea Putrino, der er dommer ved DM i Massage.

- De får point for flow, innovation, ergonomi og teknik, fortæller dommeren.

Og dem, der modtager massage, giver også point.

- Bagefter spørger vi også dem, som har modtaget massage og får deres feedback, og det er faktisk meget ens med det, vi observerer, fortæller Andrea Putorino.

Andrea Putrino, dommer ved DM i Massage.
Andrea Putrino, dommer ved DM i Massage. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Nyhedsoverblik