Formand frygter: Afskaffelse af regionerne risikerer at ramme sygehuse i udkanten

Regeringen vil afskaffe regionerne og lade professionelle bestyrelser styre sygehusene. Det vil ramme udkantsområderne, mener regionsrådsformand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er meget hypotetisk. Det er klart, at hvis man fjerner politikere fra sygehusområdet, så vil det her i vores region være noget, som borgerne i yderområderne får at mærke.

Sådan lyder kommentaren fra regionsrådsformand Heino Knudsen (S), efter Ugebrevet Mandag Morgen onsdag kan fortælle, at regeringen arbejder på at fjerne sygehusene fra regionerne og i stedet overlade styringen til 21 sygehusklynger med professionelle bestyrelser.

quote Det er en beslutning, som jeg er bekymret for

Heino Knudsen (S), reginsrådsformand i Region Sjælland

- Vi har endnu ikke set noget endeligt forslag, og derfor er der stadigvæk meget store spørgsmålstegn omkring, hvad regeringen egentlig vil. Jeg må naturligvis afvente det endelige udspil, før jeg kan kommentere på det – men min holdning er klar: Vi er selvfølgelig nødt til at have en demokratisk styring af sundhedsvæsenet, sådan så vi sikrer, at politiske prioriteringer om eksempelvis at sikre sundhedsdækningen i yderområderne kan fastholdes, siger han.

Lokale politiske hensyn forsvinder

Det er onsdag ikke muligt at få en kommentar til sagen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der tilskrives at stå bag den nye plan.

Men regionernes rolle har været omdiskuteret, siden de blev præsenteret som Lars Løkke Rasmussens politiske projekt i 2004. Indtil da var sygehusene  styret af 14 amter, der modsat regionerne havde ret til at udskrive skat.

lars_lokke.jpg
Læs også
Lars Løkke giver regionerne kniven - vil fyre 205 politikere
lars_lokke.jpg
Læs også
Lars Løkke giver regionerne kniven - vil fyre 205 politikere

Det danske sundhedsvæsen vil komme til at miste en central styrke, hvis folkevalgte ikke længere kan være med til at styre sundhedsvæsenet, mener Heino Knudsen.

- Det er det samme som med folkeskolerne og ældreplejen. Der har vi en lokalt forankret politisk styring, fordi vi gerne vil sikre lokale hensyn. Det er det samme med sygehusene. En professionel bestyrelse vil styre sygehusene super rationelt med et regneark. Men det er ikke kun en rationel beslutning eksempelvis at have sundhedstilbud i udkantsområderne. Det kræver investeringer, siger han.

Han peger selv på et hospital som Nykøbing Falster Sygehus som et sygehus, der i dag findes i kraft af en politisk beslutning.

- Vi har været nødt til at investere for at bevare en stærk sygehusdækning på Sydhavsøerne. Det er en beslutning, som jeg er bekymret for, om en professionel bestyrelse ville træffe, siger Heino Knudsen.

Vil se på indhold fremfor struktur

Flere kritikere har peget på, at en ny sygehusstruktur kunne være instrumenter til at få løst de problemer, som der er med forskellige tilbud og forskellig praksis og eksempelvis forskellige computersystemer på sygehusene. Men regionsrådsformanden er skeptisk.

heino.sub_.03.jpg
Læs også
Region Sjælland ramt af stort millionunderskud - flere fyringer på vej
heino.sub_.03.jpg
Læs også
Region Sjælland ramt af stort millionunderskud - flere fyringer på vej

- Det er som om, at Lars Løkke Rasmussen tror, at han kan løse alle problemer med en strukturreform. Selv må jeg jo sige, at jeg håber at vi får en anden regering ved et valg, der ville være villige til at tilføre sundhedsvæsenet flere midler. Alt det andet er små problemer i sammenhæng med den kæmpereform, som man her taler om, siger han.

Han tvivler på, at 21 enheder vil skabe større ensartethed, end vi ser med fem regioner i dag.

- Jeg tror, at det bliver en meget rodet omgang, hvis tankerne her bliver en del af de endelige forslag. Jeg synes udgangspunktet i diskussionen skal være, hvad regionerne skal blive bedre til og hvad vi allerede i dag gør rigtig godt. Indholdet er i mine øjne langt vigtigere at diskutere end rammen, siger han.


Nyhedsoverblik