Aflyste operationer: - Jeg har aldrig været udsat for, at vi har valgt så drastisk en løsning

Alle planlagte operationer ugen ud er aflyst på Slagelse Sygehus på grund af influenzaepidemien.

Sygehusdirektøren på Slagelse Sygehus har aldrig skulle aflyse samtlige planlagte operationer før som følge af en influenzaepidemi.

- I min karriere har jeg aldrig været udsat for, at vi har valgt så drastisk en løsning.

Sådan lyder det fra Vagn Bach, der er sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse.

For alle planlagte operationer ugen ud er aflyst på Slagelse Sygehus på grund af influenzaepidemien.

- Situationen er, at specielt på Slagelse Sygehus, som er vores akutsygehus, der er vi rigtig tungt belagt. Vi har patienter i alle vores senge, og vi har også patienter på gangene. Så vi er væsentligt overbelagt og det er en lidt ekstraordinær situation for os, siger han.

Situationen er, at specielt på Slagelse Sygehus, som er vores akutsygehus, der er vi rigtig tungt belagt

Vagn Bach, sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse

Ro på

Derfor er der altså en del patienter, der har fået besked om, at deres operation ikke kan blive udført i denne uge.

- Vi har måttet bede nogle af de patienter, vi har, som ikke er akut syge og som ikke er uopsætteligt syge, om at blive hjemme og give dem en ny tid for at bruge vores ressourcer anderledes, siger Vagn Bach.

- De gør vi, fordi vi har været tungt belagt og specielt her til sidst har vi været meget overbelagt, og derfor er vi nødt til at sætte ressourcerne ind for at sikre, at vi behandler vores patienter ordentligt og lykkes med at få udskrevet vores patienter i tide og få plads, således at vi kan få ro på og kan køre sygehuset normalt igen fra weekenden og mandag. 

Læs også Sygehus aflyser alle planlagte operationer

Giver en pukkel

Kan det ikke give en pukkel i den anden ende?

- Jo, det gør det også. Det giver en pukkel af patienter, som har kontrolbesøg og andre ting, som skal afklares. Og det er klart, i forhold til det at vi må beklage overfor patienterne, og vi skal se at få dem ind så hurtigt som muligt, siger Vagn Bach.

Hvor lang tid vil det vare?

- Det ved jeg simpelthen ikke. Vi håber på, at med den her indsats og vores medarbejdere, der yder en stor indsats, at vi kan komme ned på et andet niveau, som passer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App