Aflivningsvæske stjålet fra dyrlæge: - I de forkerte hænder er det livsfarligt

Aflivningsvæske er blevet stjålet fra en dyrlæge syd for Ringsted. Dyrlægen frygter nu, at det havner hos de forkerte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Aflivningsvæske i en glasbeholder og diverse aflivningsudstyr blev mandag stjålet fra en dyrlæge syd for Ringsted.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Ifølge DAGBLADET Ringsted, som har talt med dyrlægen, så brød flere tyve ind i bryggerset og fandt nøglen til dyrlægens bil. I bilen fandt tyvene væsken og udstyret.

Tyvene kørte væk i bilen og har ifølge avisen smidt flere ting fra bilen ud.

- Men beholderen med aflivningsvæsken er ikke fundet. I de forkerte hænder og de forkerte miljøer er det livsfarligt, siger dyrlæge, Kamilla Kjær Hansen til avisen.

Ifølge politiet så ligger sagen nu i efterforskningsafdelingen.


Nyhedsoverblik