To af regionens unge ryttere kvalificerer sig til EM

To ryttere fra regionen har netop kvalificeret sig til EM.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

22-årige Cecilie Eriksen fra Haslev Køre- og Rideforening og bare 20-årige Tobias Jørgensen fra Team CEP i Kalundborg har begge haft en virkelig god forlænget weekend med deres heste i polske Strzegom.

De deltager i disciplinen military og har redet CCI3* - den næsthøjeste klasse, man kan ride i sporten.

Efter søndagens ridebanespringning har de begge kvalificeret sig til EM for seniorer, som rides samme sted om tre måneder. Tobias er for længst kvalificeret til at ride EM for ungryttere, men kan kun ride en af delene.

Tobias Jørgensen og Prior’s Cabbo sluttede stævnet af med en fejlfri runde på springbanen og blev placeret som nr. 10 i feltet med 33 ekvipager.

Cecilie Eriksen og Calvin lå placeret som nr. 4 før dagens springning, men havde to nedrivninger og sluttede på en 5. plads.

For begge unge ryttere er det første stævne på dette niveau. 


Nyhedsoverblik