Det vi har sammen

Ældreboom: Alle regionens kommuner har fået flere ældre

Antallet af ældre borgere er steget kraftigt i regionens kommuner de seneste ti år. Foto: TV ØST

Antallet af ældre stiger i samtlige kommuner her i regionen. Siden 2007 er der blevet over 40 procent flere ældre i Stevns, Faxe, Holbæk og Odsherred.

Der blev født mange børn i Danmark i årene efter Anden Verdenskrig. Det er de årgange, der går på pension i disse år.

Og det kan mærkes.

Alle kommuner her i landsdelen har i løbet af de senste ti år oplevet en vækst i antallet af borgere over 65 år. Det viser tal fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som TV ØST og de andre TV 2 regioner har fået adgang til.

Færre i den arbejdsdygtige alder

Den største procentvise stigning finder vi på Stevns, mens Lolland Kommune har oplevet den mindste vækst i antallet af ældre.

Udviklingen er sket samtidig med, at næsten alle kommunerne har fået færre borgere i den arbejdsdygtige alder mellem 17 og 64 år.

Stevns er ikke gearet til flere ældre

I Stevns Kommune forventer man, at det stigende antal ældre for alvor vil kunne mærkes på kommunekassen, når vi når 2025.

Det er deromkring, at en stor gruppe af ældre når 80-årsalderen, og dermed har større sandsynlighed for at få brug for noget pleje.

- Det er en voldsomt stor udfordring. Set i lyset af, at vi har været vant til at være dem, vi nu var, er vores plejehjemsstruktur slet ikke indrettet til så mange mennesker, fortæller Thor Grønbæk (Borgerlisten Stevns), som er formand for Stevns Kommunes Social- og Sundhedsudvalg.

Herunder kan du se, hvordan udviklingen har været de sidste ti år i regionens 12 kommuner.

Antal borgere over 65 år:

Kommune 20072017Forskel
Stevns 3.6725.36946,21 %
Holbæk9.77014.10344,35 %
Odsherred 6.6359.57344,28 %
Faxe5.3917.69342,70 %
Ringsted 4.4096.02536,65 %
Kalundborg8.23111.16635,66 %
Næstved12.49516.91235,35 %
Sorø4.5226.05833,97 %
Vordingborg8.86311.75532,63 %
Slagelse12.51716.44631,39 %
Guldborgsund12.63715.62723,66 %
Lolland 10.27011.86415,52 %

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?