Ældre Sagen ønsker mere brandsikkerhed på plejehjem

Ældre Sagen slår nu et slag for bedre brandsikkerhed på plejehjem. De efterlyser rygerum, røgdetektorer, sprinkleranlæg og mere personale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag eftermiddag omkom to ældre kvinder på et plejecenter på Djursland efter en brand. Dødsbrande på plejehjem sker faktisk ofte, og hos Ældre Sagen så man gerne, at plejehjem blev markant bedre brandsikrede.

Ifølge Beredskabsstyrelsen dør der gennemsnitligt 70 mennesker i Danmark hver år i dødsbrande. 16 procent af disse sker på plejehjem.

- Desværre er dødsbrande på plejehjem noget, vi ser hvert eneste år. Vi ved ikke, hvad der har udløst denne her brand, men det er ganske tit rygning, siger konsulent med ansvar for plejehjem hos Ældre Sagen Nina Bruun.

quote Mange er demente og mange er så fysisk svækkede, at de har brug for hjælp til at komme ud

Nina Bruun, konsulent med ansvar for plejehjem hos Ældre Sagen

Størstedelen af dødsbrande sker på grund af rygning

Beredskabsstyrelsens tal viser, at 72 procent af dødsbrande i pleje- og ældreboliger sker "grundet uforsigtighed ved rygning".

- Det største problem er, at bygningsreglementerne kun gælder for nybyggeri. Så for mange plejehjem er det eneste krav, at der skal være varmedetektorer. Mens der i nybyggeri skal være røgdetektorer.

- Røgdetektorer reagerer meget hurtigere end varmedetektorer og giver dermed personalet mere tid til at handle, siger Nina Bruun.

Mand indebrændt i Glumsø
Læs også
Person død i brand på plejehjem
Mand indebrændt i Glumsø
Læs også
Person død i brand på plejehjem

Rygerum, røgdetektorer, sprinkleranlæg og mere personale

Ældre Sagen så gerne, at det blev et krav, at der både er røgdetektorer og sprinkleranlæg på plejehjem.

- Det er jo svækkede mennesker, der bor der. Mange er demente og mange er så fysisk svækkede, at de har brug for hjælp til at komme ud.

- Derfor er det vigtigt at give personalet så meget tid som muligt til at handle, når der udbryder brand. Og det kan de tekniske hjælpemidler hjælpe til, siger Nina Bruun.

Derudover anbefaler Ældre Sagen, at der bliver lavet rygerum, så beboerne kan ryge et sted, hvor personalet i højere grad kan overvåge dem.

Og ikke mindst, at der er personale nok, samt at personalet bliver trænet i, hvordan man håndterer en brand.

per_rasmussen.jpg
Læs også
Massiv udrykning til plejecenter: Kvinde fundet død
per_rasmussen.jpg
Læs også
Massiv udrykning til plejecenter: Kvinde fundet død

Nyhedsoverblik