Det vi har sammen

Ældre om prinsens død: Synd, at han skulle bort så tidligt

00:55

Video: TV ØST

Beboerne på Plejecentret Holbergcentret i Sorø går meget op i kongefamilien. Her har man den sidste uges tid fulgt med i prins Henriks sidste dage.

Fjernsynet er tændt i et af opholdsrummene på plejecentret, Holbergcentret i Sorø.

Sent i aftes sov prins Henrik ind, og på Holbergcentret har de fulgt med i nyheden i dag.

- Vi har fulgt med på fjernsynet, og vi har siddet og sunget en hel masse af vores gamle salmer, som vi holder meget af, fortæller Grethe Larsen, som er aktivitetsmedarbejder på plejecentret.

Læs også En folkelig prins: Prins Henriks besøg her i landsdelen

Har ligget med hovedet inde i radioen

Kirsten Lindschouw bor på plejecentret og har nøje fulgt prins Henriks sidste dage via medierne:

- Jeg har jo nærmest ligget med hovedet inde i radioen. For jeg ville jo gerne høre det sidste nye.

00:55

- Jeg har jo nærmest ligget med hovedet inde i radioen, for jeg ville gerne høre det seneste nye, siger Kirsten Lindschouw, som bor på plejecentret, Holbergcentret i Sorø. Photo: TV ØST

Luk video

Hun er ikke den eneste. Kongefamiliens gøren og laden optager mange af beboerne på Holbergcentret.

- Prins Henrik – og hele Kongehuset – er en vigtig del af vores allesammens liv her i huset. Vi snakker meget om de kongelige, og hvad de foretager sig både på godt og ondt, siger Grethe Larsen.

Et tab for Danmark

Flere af beboerne giver da også udtryk for, at prins Henriks død er et tab for Danmark:

- Han har gjort meget godt for Danmark, efter min mening. Han præsenterede Danmark pænt i udlandet, siger Poul Valdemar Mørup Larsen. 

Poul Valdemar Mørup Larsen har også fulgt med i nyheden om prins Henriks død. Foto: TV ØST

- Han har været et plus for Danmark på mange måder, mener Kirsten Lindschouw og fortsætter:

- Men der var jo ingen, der havde forestillet sig, at en prins kunne være sådan. Han skulle være sådan lidt mere... følge de gamle skikke, men Henrik, han gik sine egne veje.

Der var jo ingen, der havde forestillet sig, at en prins kunne være sådan. Han skulle være sådan lidt mere... følge de gamle skikke, men Henrik, han gik sine egne veje.

Kirsten Lindschouw, beboer, Holbergcentret, Sorø

Synd, han gik så tidligt bort

Prins Henrik døde i en alder af 83 år. Han blev i slutningen af januar undersøgt på Rigshospitalet for en tumor på venstre lunge, men kom tirsdag hjem til familien på Fredensborg Slot, hvor han skulle tilbringe sin sidste tid.

- Jeg synes, det er synd, at han skulle så tidligt bort, men hans tilstand var jo ikke så god, så for ham har det nok været bedre, at det gik som det gjorde, siger Kirsten Lindschouw. 

Læs også Prins Henrik blev mindet ved gudstjeneste i Maribo

Tip os Har du et godt tip?