Ældre kvinde overfaldt 19-årig pige i toget

En 61-årig kvinde er anholdt, efter hun overfaldt en 19-årig pige i toget mod Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Helt umotiveret overfaldt en 61-årig kvinde en 19-årig pige fra Næstved, som sad i samme togkupe som den ældre kvinde. 

Anmeldelsen kom klokken 19.12, efter den 61-årige begyndte at kalde den unge kvinde ukvemsord. Da pigen ville rejse for at gå, rev den 61-årige kvinde hende i håret og spyttede på hende. 

Flere vidner var til stede og fik stoppet den 61-årige kvinde. Politiet fik fat i hende, da toget kørte ind på Næstved banegård. Her blev hun anholdt og sigtet for vold. 

Politiet oplyser, at de i nu overvejer, om den 61-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.


Nyhedsoverblik