Røvere trængte ind gennem vindue og vækkede ægtepar

To gerningsmænd brød et vindue op og trængte ind i ægteparrets hus, hvor de truede dem med en pistollignende genstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et ældre ægtepar i Præstø er blevet udsat for et hjemmerøveri, hvor to ukendte gerningsmænd truede dem med en pistollignende genstand.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

To gerningsmænd kom midt om natten ind i parrets hus, hvor de brød et vindue op og trængte ind. Her truede de ægteparret med en pistollignende genstand.

- Vi kan ikke sige særlig meget om sagen på nuværende tidspunkt, fordi vi stadig efterforsker sagen. Der er ikke nogen, som er kommet fysisk til skade, men der blev truet med en pistollignende genstand, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til TV ØST.

- De har det efter omstændighederne godt, men de er naturligvis chokeret efter den voldsomme oplevelse, tilføjer han.

Efterforsker stadig sagen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog anmeldelsen i dag klokken 5.07 om, at ægteparret havde været udsat for røveriet på deres bopæl på Svend Gøngesvej i Præstø.

Det nøjagtige tidspunkt for selve hjemmerøveriet ligger endnu ikke klart. 

Udbyttet ved røveriet er endnu ikke klarlagt.
Udbyttet ved røveriet er endnu ikke klarlagt. Foto: Per Rasmussen
Udbyttet ved røveriet er endnu ikke klarlagt.
Udbyttet ved røveriet er endnu ikke klarlagt. Foto: Per Rasmussen

- Vi er i gang med at afhøre de pågældende beboere grundigt og naboerne i området, siger Søren Ravn-Nielsen og forsætter:

- Derfor vil vi meget gerne høre fra eventuelle vidner, som har set noget mistænkeligt i området omkring Præstø.

Der er sparsomme signalementer af gerningsmændene, der beskrives som to yngre mænd, iført mørkt tøj med maskerede ansigter. Begge talte dansk med udenlandsk accent.

Udbyttet ved røveriet er endnu ikke klarlagt.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Læs også
Ægtepar bagbundet ved hjemmerøveri i Tingsted
Læs også
Ægtepar bagbundet ved hjemmerøveri i Tingsted

Nyhedsoverblik