Advokat: Politisk pres sender uskyldige i retten for menneskesmugling

Sådan så det ud da flygtninge og migranter i september 2015 begyndte at gå fra Rødbyhavn på Lolland mod nord. Flere søgte mod Sverige. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Da flygtninge gik på motorvejene i 2015, og grænsekontrollen blev indført, steg antallet af sager for menneskesmugling markant. Men mange blev aldrig dømt.

Over 300 blev sigtet for menneskesmugling alene på baggrund af grænsekontrollen. Men mange af de tiltalte for menneskesmugling blev aldrig dømt. Det viser nye tal fra en aktindsigt, Radio24syv har fået.

Her fremgår det blandt andet, at knap en femtedel af tiltalerne for grov menneskesmugling endte med frifindelser i 2017.

Det får forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist til at rejse kritik af Anklagemyndigheden:

- Det er tegn på politisk pres eller i det mindste følgagtighed, at så mange uskyldige bliver trukket igennem retten efter 2015. Når vi ser på 2017, er det jo næsten 20 procent, der bliver frifundet, og det er højere, end vi normalt ser det, siger han til Radio24syv.

Højt antal frifindelser

Det bliver bakket op af professor emerita ved Københavns Universitet, Eva Smith:

- Det er et meget højt antal frifindelser. Normalt er der altså ikke ret mange frifindelser i danske retssale, fordi Anklagemyndigheden forbereder sagerne så omhyggeligt, at der stort set altid er tilstrækkelige beviser til en dom. Derfor er det et meget højt tal, vi ser i 2017, siger hun til Radio24syv. 

Læs også Lisbeth Zornig får forhøjet bøde for menneskesmugling

Ifølge Bjørn Elmquist er tallene for frifindelser for menneskesmugling efter straffeloven kritisable:

- Det er et problem, fordi uskyldige mennesker bliver tiltalt for grov menneskesmugling. Det er ikke kun en ubehagelig oplevelse for den enkelte at skulle igennem en retssag, det koster også det offentlige mange penge.

Grund til selvransagelse 

Eva Smith vil ikke på baggrund af tallene vurdere, hvad der kan ligge bag antallet af frifindelser. Hun mener, at tallene i sig selv bør føre til selvransagelse hos Anklagemyndigheden:

- Jeg mener, der er behov for, at Anklagemyndigheden ser nærmere på deres tiltalepraksis på det område, siger hun til Radio24syv.

Heller ikke Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, mener, at man på baggrund af tallene kan sige noget sikkert om, hvad der ligger til grund. Han tror ikke på, at det skulle skyldes politisk pres.

Han ser det derimod som en mulig forklaring, at der i årerne omkring 2015 var stor usikkerhed omkring de juridiske rammer for menneskesmugling. Han ser det derfor antallet af frifindelser som et tegn på, at anklagemyndigheden i perioden førte en række prøvesager: 

Læs også Zornig og mand får ikke sag om menneskesmugling i Højesteret

- Der er måske ikke noget mærkeligt ved, at Anklagemyndigheden havde behov for at finde ud af, hvor grænsen gik i juridisk forstand, og derfor rejste nogle sager, som de i et vist omfang tabte. Man kan måske kalde det en slags prøvesager, hvor man fik afklaret præcist, hvor det strafbare område gik, siger han til Radio24syv.

Afviser politisk pres

Hos Anklagemyndigheden afviser statsadvokat Jens Rønn, at antallet af frifindelser hænger sammen med politisk pres for at slå ned på menneskesmuglere:

- Det kan jeg blankt afvise, siger han til Radio24syv.

Han anerkender, at der er flere frifindelser end normalt, men finder ikke antallet "alarmerende", fordi der ifølge Anklagemyndigheden er så få sager, at enkelte frifindelser eller domfældelser gør en stor forskel.

- Det er et område, hvor der talmæssigt ikke er så mange sager. Det betyder, at der skal ikke så meget til at rykke tallene i den ene eller den anden retning.

I 2017 var der ifølge aktindsigten fra Anklagemyndigheden 97 tiltaler for menneskesmugling efter straffeloven, hvoraf 18 endte med frifindelse.

Trods Eva Smiths opfordring om selvransagelse mener Jens Rønn ikke, at der er grund til at se nærmere på området.

- Man skal altid lytte til den kritik, der bliver rejst, men umiddelbart tænker jeg ikke, at der er behov for at gå nærmere ind i de sager, der er endt med frikendelse.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App