Advokat frifindes for bevisfusk

03:02

I følge byretten har advokaten ikke fremstillet et falsk bevis i sagen om drabet på Henrik Hauberg Madsen. Derimod er advokatens kone kendt skyldig i dokumentfalsk.

En advokat frifindes for at have fremstillet et falsk bevis i en meget omtalt drabssag fra Næstved.

Han var anklaget for at have sendt et postkort, som skulle forestille at være fra Henrik Haugberg Madsen, som forsvandt i 2010, og hvis lig aldrig er blevet fundet.

Derimod er hans kone blevet kendt skyldig i dokumentfalsk, men ikke i bevisforvanskning.

Retten lægger til grund, at hendes dna blev fundet på postkortet. Advokatens dna blev derimod ikke fundet på kortet.

Advokatens kone idømmes en fængselsstraf på 60 dage.

Derudover har retten idømte advokaten en bøde på 6000 kr for at have kommunikeret med en tiltalt i en alvorlig straffesag, hvor han selv var vidne.

Parret har udbedt sig 14 dages betænkningstid i forhold til dommen.

- Jeg er mellemtilfreds, sagde anklager Lasse Biehl til ritzau efter at dommen.

- Vi havde rejst tiltalte i sagen for, at de begge skulle dømmes. Så det havde vi håbet på. Nu skal det besluttes, om anklagemyndigheden anker sagen eller ej, sagde han.

Skrev falsk postkort

Henrik Haugberg Madsen er ikke set siden 2010, hvor han opholdt sig i en feriehytte på Enø. To mænd er blevet dømt for at stå bag drabet på ham. Liget er dog aldrig fundet.

Advokaten var tiltalt for at have lavet et falsk postkort, der skulle få det til at se ud som om, at Henrik Haugberg Madsen stadig var i live. Brevet blev sendt, mens ankesagen mod de to mænd var for landsretten i 2013.

De to mænd, der er blevet dømt for at have dræbt Haugberg Madsen og for at skaffe liget af vejen fik hver henholdsvs 13 og 15 års fængsel for forbrydelsen.

Den ene dømte, Bo Madsen, var Haugberg Madsens tidligere samlever. Han fastholdt under retssagen, at Haugberg Madsen stadig var i live.

Ifølge tiltalen skulle advokat, der er ven med den dømte, have fabrikeret postkortet i et forsøg på at bevise den påstand.

Kortet blev sendt til en af de dømte

Postkortet blev sendt til den tidligere samlever, mens han var fængslet. Det blev afsendt i maj 2013 - tre år efter hans forsvinding.

I brevet stod der:

Lige en hilsen fra St. Paul de Vence, hvor jeg bor en gang imellem, når jeg ikke er i Spanien.

Kortet var underskrevet Henrik Haugberg Madsen

Men ifølge anklagerne var kortet falskt. Det er nemlig fundet DNA fra advokatens samlever på kortet.

Desuden har politiet fundet et foto af postkortet på advokatvennens mobiltelefon - inden der blev sat frimærke på

Nægter sig skyldige

Advokaten og kæresten har nægtet sig skyldige i at fabrikere beviser.

Den tiltalte mener selv, at han endte på tiltalebænken, fordi han i  avisen har kritiseret politiet for at gennemføre en drabssag uden DNA og uden lig. 

Han erkender dog samtidig, at han har set det pågældende postkort. Det skete ifølge den tiltalte, da han sad til en frokost i Vence i Sydfrankrig sammen med fem andre - heriblandt hans kæreste. 

Ifølge advokaten ved han ikke, hvem der havde forfattet brevet. Han tog det blot som en morsomhed, som han ikke regnede med skulle sendes. 

Advokatens kærestes DNA er fundet på blevet, og hun er tiltalt for at have sat frimærket på. Hun forklarer, at hun ikke kan huske det - men at det ikke er umuligt, at hun har gjort det for at være hjælpsom.

Derudover husker hun ikke meget fra frokosten i Sydfrankring. 
 

Om sagen

  • Henrik Haugberg Madsen forsvandt sporløst 11. november 2010 fra en feriehytte på Enø.
  • Retten har fundet det bevist, at han blev dræbt af Claus Stockholm Larsen og Bo Madsen. 
  • Henrik Haugberg Madsen levede i 10 år i et forhold med den ene dømte Bo Madsen. Men ifølge Bo Madsen, afsluttede han forholdet den dag drabet fandt sted.
  • Bo Madsen blev sammen med den tidligere fængselskammerat Claus Stockholm dømt for at dræbe offeret med skud.  
  • Politiet mente også, at de to i fællesskab havde parteret liget. Det blev de dog frifundet for i retten. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App